NM: 2. guldmedalje til Danmark

28-06-2013 17:03

Signe Wiese

Ved NM på Flyinge i Sverige sørgede de danske kat. I-ponydressurryttere for dagens 2. danske guldmedalje ved mestersskabets holdkonkurrencer

Copyright Ridehesten.com
De danske guldpiger sammen med holdleder Rigmor Kristensen.

Efter 1. del af holdkonkurrencen, som blev afviklet i går, var de danske ryttere allerede i front, men kun med en lille margen ned til svenskerne på 2. pladsen.

1. danske ekvipage på banen i dagens afgørende runde var Anne Sofie Kystol Knudsen og Modderbeek’s Flo, der levererede en solid præstation, der blev bedømt til 69,854%. Herefter fulgte Nikoline Ravn og Campari W We, der scorede 66,561%, og Sandra Aagaard Hyrm og Der Harlekin I blev bedømt til 66,561%. Victoria Vallentin og ponyen Not for Sale var igen den sidste rytter på det danske hold, og igen leverede de en pragpræstation, som dommerne belønnede med 74,415%, hvilket var dagens højeste score i hele klassen. Det betød at Danmark tog guldet med sammenlagt 425,15 procentpoint, Sverige tog sølv med 422,057 procentpoint, og bronzen endte hos Norge med 406,779 procentpoint.

- Han er fantastisk, men jeg har kun redet "Not for Sale" i et par måneder, så vi har stadig brug for at lære hinanden bedre at kende, men jeg har redet en del mesterskaber, så jeg var ikke nervøs, fortalte Victoria Vallentin efter sejren.

Se resultatet HER

NM 2013 på Flyinge

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner