Nathalies sidste chance

18-03-2009 11:58

Grethe Næsby

I morgen og lørdag afvikles sæsonens sidste World Cup kvalifikation i dressur og springning inden finalen i Las Vegas i april. Prinsesse Nathalie er vores danske håb i dressurafdelingen - men er det muligt?

Vi har endnu ingen danske ekvipager kvalificeret til World Cup finalen i Las Vegas i næste måned, og vores største - og eneste - håb er den danske prinsesse Nathalie. Hun ligger lige nu på en delt 12. plads og skal virkelig levere varen i de kommende dage, for at komme med "over sundet". I morgen rides Grand Prix'en, som giver adgang til selve kvalifikationen lørdag, hvor der rides Grand Prix Kür. Kun 7 ryttere fra den vesteuropæiske liga får adgang til finalen. Af andre danskere på World Cup ranglisten findes Joan K. Jensen på 15. pladsen med 32 point og Anne van Olst på 16. pladsen med 31 point. Også den danskavlede heste Mistral Højris e. Michellino, avlet af Betty Rasmussen, er med sin engelske rytter at finde på listen på 14. pladsen: 1 Isabell Werth GER 80 point 2 Hans Peter Minderhoud NED 68 point 3 Adelinde Cornelissen NED 60 point 4 Jan Brink 57 SWE point 4 Monica Theodorescu GER 57 point 6 Jeanette Haazen NED 54 point 7 Minna Telde SWE 51 point 8 Heike Kemmer GER 50 point 9 Ellen Schulten-Baumer GER 49 point 10 Christa Laarakkers NED 43 point 11 Catherine Haddad USA 42 point 12 Nathalie zu Sayn Wittgenstein DEN 39 point 12 Stefan van Ingelgem BEL 39 point 14 Laura Bechtolsheimer GBR 38 point 15 Joan K. Jensen DEN 32 point 16 Anne van Olst DEN 31 point I springning har danske Thomas Velin allerede ved World Cup kvalifikationen i Göteborg redet sig til en finaleplads og ligger nu som nr. 4 med 56 point.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner