Når hoppens råmælk er gift for føllet

04-07-2013 06:17

Endelig ankommer det længe ventede føl, folingen går perfekt, men få dage senere er føllet dødt pga. uforlignelighed med hoppen

Copyright Ridehesten.com

Netop det skete for Pia og Morten Augustinus fra Fyn, der er erfarne avlere, for hvem de seneste ti års avl har bl.a. givet to kårede sønner i Holstenerforbundet i Tyskland. Begge avlshingste er trukket på hoppen Ordelia, hvorfor også hendes føl dette år var ventet med spænding.

Folingen gik perfekt, men få dage senere var føllet død på grund af uforlignelighed med hoppen, hvilket kort fortalt gør hoppens råmælk til det rene gift for føllet.

Neonatal isoerythrolyse (NI) eller uforlignelighed mellem hoppe og føl er en tilstand, hvor hoppen danner antistoffer mod føllets røde blodlegemer, og derefter passerer disse antistoffer til føllet via råmælk. Når føllet absorberer disse antistoffer, resulterer det i en nedbrydning af føllets røde blodceller inden for 24-36 timer efter fødslen. Denne destruktion af røde blodlegemer er udbredt i hele føllets krop, og kan føre til livstruende anæmi og/eller gulsot.

I magasinet Ridehestens julinummer fortæller vi historien om Pia og Morten Augustinus’ føl og ser nærmere på neonatal isoerythrolyse (NI) eller uforlignelighed.

Læs mere i magasinet Ridehestens julinummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner