Nadine finder ny træner i Koschel

09-04-2008 08:44
I Jürgen Koschel har den tyske dressurrytter Nadine Capellmann fundet sin nye træner. Koschel er tidligere landsholdstræner for Finland, Holland og Schweiz.

Ved bruddet med kæresten Martin Schaudt i 2006 mistede Nadine Capellmann, Aachen, samtidig et meget frugtbart samarbejde, idet Schaudt fungerede som hendes træner. Sidenhen genfandt den tyske landsholdsrytter sin stil med den tyske holdleder Holger Schmezer, men samarbejdet varede ikke ved. Schmezer bor over 250 km fra Capellmanns hjem i Würselen, Aachen. Jürgen Koschel bor på Hof Beckerode i Hagen og fik mulighed for at træne Nadine i en prøvetime i Aachen og det gik så godt, at de to har valgt at fortsætte samarbejdet. Nu arbejder de på at forberede Nadines tophest Elvis til forårets og sommerens internationale dressurstævner med mulighed for OL-kvalifikation.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner