Lars Mars
Det er fascinerende hvad vi kan opnå med den rette planlægning, optimering og træning. Det hele drejer sig i bund og grund om indstillingen og ”viljen til at ville” samt hvor meget vi vil nørde ned i mindste detalje for at nå vores mål. Derfor kan det godt betale sig at se lidt nærmere på disse to ord, ”Motivation” og ”Selvdisciplin”.
Nogle vil nok se det lidt som ordkløveri, og at de to ord har samme betydning, når det drejer sig om at få det bedste udbytte og få opfyldt sine mål. Men set ud fra min synsvinkel, så er der en stor forskel. Jeg vil groft fortolket sige, at ”motivationen” er styret af følelser - og ”selvdisciplinen” er styret af en rationel og målrettet tankegang.
Hvor meget vil du gøre for at skabe den bedste proces til at nå dine mål, og til at få de bedste oplevelser?
Lav en god realistisk plan
Der er flere faktorer der kan gøre sig gældende når vi sætter os et mål – nogle af de vigtigste er: At det er et realistisk mål – At der laves en realistisk planlægning (proces) for hvordan du vil nå dit/dine mål – At det er realistisk ud fra dine og ponyens/hestens niveau.
Når vi har en klar planlægning har vi også mulighed for at synliggøre hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at være opmærksomme på, enten mht. at implementere nye områder eller ændre på gamle vaner.
Hjælp din hjerne med gode realistiske planlægninger
Gør det let for dig selv, så der ikke opstår ”knap så gode valg” med f.eks.:
Når jeg arbejder med ryttere - oplever jeg typisk, at der er gode udviklings- og optimerings muligheder for de fleste, indenfor bl.a.:
Vi ved nok godt at ovenstående kan være gode optimeringsmuligheder – men desværre er det altså typisk de områder som først bliver underprioriteret eller tilsidesat, hvis man lige bliver fanget af travlhed, eller hvis man ikke lige føler at det er nødvendigt.
Tiden
Jeg er helt klar over at rytteren ofte kan være presset på tiden – og derved kan det være lidt af en udfordring at skabe overblik og fokus på hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at være opmærksomme på udover selve ridningen - eller at kunne overskue at lave ændringer i hverdagen - eller at implementere nye ting.
Det kan godt være at man er motiveret for at nå sine mål – men mange gøremål i hverdagen kan gøre at indsatsen ikke er helt optimal, selv om at man tror og føler det.
Her kan brugen af selvdisciplinen være en stor hjælp for os til at tænke rationelt, med hvad der er rationelt for at vi kan få det bedste udbytte ud fra vores målsætning.
Vores hjerne er perfekt til at finde på begrundelser og forklaringer for hvorfor det er ok, ikke lige at bruge ”nogle gode optimerings muligheder”.
Derfor skal vi hjælpe hjernen på den letteste måde – og det gør vi bedst ved at lave gode planer som vi bare skal følge – det aflaster hjernen, så den kan bruge energien til at glæde sig over det vi gør, samt at have overskud til at evaluere på det vi har gjort.
Motivationen
Alle kender følelsen af at være motiveret, det er en mega fed oplevelse at mærke energien både når man planlægger sine mål, og i processen frem mod et opsat mål, eller delmål. Hvis vi kan holde motivationen hele vejen er der rigtig gode chancer for at det blive en god oplevelse og et godt resultat.
Men hvad nu hvis vi mister lidt motivation undervejs frem mod målet, ved f.eks. at det ikke lige går som vi havde håbet undervejs, eller hvis der er andre ting der tager noget af vores fokus – så vil der let kunne opstå nogle drillerier fra vores hjerne, og pludselig kan der opstå det, at vores styrke fra motivationen kan bliver vendt om til lidt irritation og frustration.
Selvdisciplinen
Med selvdisciplinen er vi ikke så sårbar overfor følelser, den er styret af en rationel tankegang ud fra hvad der er ”godt for dig” frem mod ”dine mål” og hvad der kan hjælpe ”dig til de bedste resultater, succeser og oplevelser”.
Med selvdisciplinen kan vi hjælpe vores hjerne, til at vise vejen til hvad der er bedst for os til at nå vores mål - så den ikke skal tage stilling til hvad vi har lyst til. På den måde kan vi undgå dårlige undskyldninger, begrundelser og forklaringer overfor os selv.
Dårlige undskyldninger som jeg ofte høre
De områder, vi er dårligst til at håndtere, er typisk også de områder, vi kan have svært ved at give fuld fokus eller at ændre på.
Hjælp dig selv: Forestille dig hvor dejligt det er når du optimere dig for at dygtiggøre dig.
Gør vi nok for at nå vores mål?
Vi kan nå fantastiske mål, uanset om det drejer sig om uddannelse, arbejde eller sport. Men hvad er så det, der gør, at vi nogle gange kan miste troen eller motivationen på, om vi kan nå vores mål, eller om vi gør det rigtige for at nå det?
Ved at bruge vores selvdisciplin, og klare planlægninger for hvordan vi kan nå målet, tager vi ansvar og skaber viden ud fra vores indsats.
Vaner
Det kan være svært at ændre på vaner, og den måde man har opbygget sine rytmer – ofte så går det jo også godt med den måde som man gør tingene på – jeg vil bare gerne lige synliggøre at vi ofte kan gøre mange ting lettere for os selv - ved bl.a. at ændre på nogle små tankegange og indstillinger, ved at se vores handlingsmønstre gennem nye briller, eller fra et helikopterperspektiv.
Hvis man søger på ordet ”Selvdisciplin” på nette, kan man bl.a. læse flg.:
”Selvdisciplin er karakterstyrkens fundament. Selvdisciplin er evnen til at nå de mål, som man har sat sig ved at afstå fra en mindre belønning her og nu mod at opnå en større belønning senere. Det har vist sig, at der er en stærkere forbindelse mellem elevernes selvdisciplin, høje karakterer og videregående uddannelse, end der er mellem elevernes intelligens, høje karakter og videregående uddannelse.
Vi ved også, at selvdisciplin er afgørende for om en iværksætter får succes, og vi ved, at en forskers selvdisciplin er afgørende for forskningskvalitet, Man ved endnu ikke, hvor selvdisciplin kommer fra. Om den er arvelig eller miljøbetinget, og faktisk ved man heller ikke præcis, hvad selvdisciplin er for noget”.
Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi”
”Selvdisciplin: Evne til at kontrollere egne behov og drifter eller til at overholde noget man har sat sig for”.
Kilde: Den Danske Ordbog
Hvis man søger på ordet ”Motivation” på nettet, kan man bl.a. læse flg.:
Motivationen deles op i ”Indre og ydre motivation”
Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi”
Som jeg ser det udspringer ”motivationen” af en følelsesmæssig tilstand ved f.eks.:
Jeg ser derimod ”selvdisciplinen” som en mere konkret tilstand ved f.eks.:
Rigtig god fornøjelse med din motivation eller selvdisciplin
Du kan læse meget mere om hvilke områder der kan hjælpe dig til optimering på min hjemmeside www.rytteroptimering.dk
Med sportslig hilsen
Lars Mars