Mødte DV-hest på Hawaii!

07-03-2011 07:27

Maja Golles

Springrytter Christina Thinggaard Jacobsen tog i slutningen af 2010 til Florida og et smut til Hawaii
Copyright Ridehesten.com
Christina Thinggaard Jacobsen og dansk varmblodshesten Cameron på Hawaii. (Foto: Ridehesten.com)

Under et længere USA-ophold fik Chrisitna Thinggard Jacobsen i slutningen af 2010 mulighed for en 10-dages tur til Hawaii sammen med hestetandteknikeren, Wallace Ward. Med ham havnede hun i Honolulu på øen Oahu. Målet med turen var ikke at forbedre sin springtræning, men at opleve, hvordan man har heste på Hawaii og så få sig en enestående oplevelse. Og det fik hun. – Jeg har aldrig set noget så smukt i mit liv før. Enhver, der kommer til Hawaii, vil elske at ride i den flotte natur, man har her. Det kan ikke beskrives med hverken ord eller billeder, lyder det. Trods de flotte naturindtryk var hestene og deres generelle levestandard dog ikke noget at råbe hurra for. Blandt de anderledes oplevelser var også mødet med en dansk varmblodshest, som Christina pludselig stødte på under sit ophold.

Læs mere om Christinas møde med Cameron (opdr. Helle og Peter Johannsen) e. Lancier/Calimero samt om hendes oplevelse af hestehold på Hawaii i en portrætartikel af springrytteren i Ridehestens martsnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner