Mette og Floriana til finalen

06-09-2024 17:26

Danmark får nu fuldt hus i 6-års finalen på søndag, for Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Floriana har netop lige redet sig med i feltet

Copyright Ridehesten.com
Straight Horse Floriana under Mette Sejbjerg Jensen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går red Anne-Mette Strandby Hansen, Fiona Bigwood og Meria Hagren deres 6-årige dansk varmblodsheste direkte fra den indledende kvalifikation til en plads i finalen. Som den eneste fra det danske 6-års hold måtte Mette Sejbjerg Jensen en tur igennem B-finalen i dag med hoppen Straight Horse Floriana e. Franklin/ Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse ApS).

Den opgave løste Mette og Floriana, der i dag kunne indløse den sidste finaleplads i 6-års klassen med deres tredjeplads i B-finalen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dommerne kunne lide, hvad de så, og det var bl.a. en imponerende trav og i det hele taget en hest, der gik lidt mere afspændt end i går. De belønned ridtet med 8,5 for trav og kapacitet, men skridtkarakteren lød på 8,2 og 8,3 for galop, men kun 7,9 pga. to ufrivillige galopanspring i travprogrammet.

De lovpriste særligt hoppens imponerende trav og kommenterede i øvrigt, at programmet blev redet i lidt højt tempo, hvorfor kontakten blev lidt snæver. De sluttede med kommentaren "En skøn og talentfuld dressurhoppe".

Resultat af 6-års B-finale.

Copyright Ridehesten.com
En finaleplads til Straight Horse Floriana og Mette Sejbjerg Jensen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner