MB-sejr til Volstrups Casillas

07-03-2013 18:01

DV's Hingstekåring | Torsdag eftermiddag var en perlerække af danske hingste og rideheste til start i MB* springning, og klassen blev vundet af avlshingsten Volstrups Casillas

Copyright Ridehesten.com
Volstrups Casillas med sin tyske rytter Michael Ziems og flankeret af bl.a. Søren Møller Nielsen fra Stutteri Ask. (Foto: Ridehesten.com)

29 ekvipager var til start i Stutteri Ask MB* springning i eftermiddag, og klassen blev afviklet i en metode A, hvilket altid er garanti for tempofyldt springning og snævre vendinger. 

Andreas Schou var første rytter på banen på hingsten Vivaldi K, og han lagde med det samme pres på sine konkurrenter med en fejlfri runde. Men ingen var hurtigere end tyske Michæl Ziems på Stutteri Volstrups avlshingst Vosltrups Casillas e. Colman / Lordship, der kom banen rundt uden fejl i tiden 45,17 sekunder. Han blev dog fulgt helt til dørs af Tina Lund, der var til start på tre heste i klassen. På Chubon Ravnes-Have e. Churchill / Atlantic red hun sig ind i på 2. pladsen i tiden 45,31 sekunder, og på Zamiro e. A'Khan Z / Ramiro Z blev hun nr. 3 i tiden 46,73 sekunder.

Se resultatlisten HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner