Thomas Bisgaard
Ved DM i dressur, hvor Andreas Helgstrand efter Grand Prix fører på Gredstedgaards Casmir, fortæller han til www.rideforbund.dk, at Matine ikke når at blive klar til EM efter den skade hun pådrog sig ved ankomsten til World Cup finalen i Las Vegas. Blue Hors Don Schufro er ved at blive gjort klar til EM og Casmir er altså årets DM-hest. Efter første runde i DM fører Helgstrand og Casmir (70,80%) foran Joachim Thomsen/Mikado Engevang(69,13%), Sanne Henningsen/Clearwater (69,00%) og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein/Digby (68,43).
Lørdag rides Grand Prix Special og søndag kl. 14.00 rides küren.