Masser af aktivitet på Riders Cup

06-11-2023 13:56

Der er fuld gang i ridehusene på Riders Cup, hvor der i weekenden blev afholdt landsstævne i springning for hest, mens ponyerne er klar til indtage ridehuset i denne uge. Weekendens højeste klasse blev vundet af Jeff Paw Nielsen

Copyright Ridehesten.com
Jeff Paw Nielsen på Ibiza VK ved World Cup Herning i sidste måned. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Indendørssæsonen er godt i gang og det er også gældende for Riders Cup, som netop har haft budt hestene velkommen til landsstævne i springning og nu er klar til endnu en tørn - denne gang med ponyer.

Stævnets højeste klasse i den forgange weekend var lørdagens S1* 145 cm og den blev vundet af Jeff Paw Nielsen på Ibiza VK e. Vigo d'Arsouilles/ Phin Phin foran Jessica Toelstang med SP Camoral e. Casall. 

Som vi skrev om forleden er superhoppen Dublé tilbage og i søndagens Akkumulator-klasse blev hun og Maria Hjort Frederiksen nummer to efter Simone Hansen Scherff og Søndervangs Matilde e. Catoki/ Cassini II (opdr. Søndervang v/ Else og Nis Ravn) som vandt klassen.

I denne uge er bliver ridehuset indtaget af ponyer, da der afholdes landsstævne i springning for dem, hvor der også er distriktklasser for både hest og pony samt finaler i Nord-Vest Box Cup. Samtidig afholdes der også rosenparade for alle ponyryttere der slutter deres pony år ved årskiftet.

Alle resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner