Kristine Ulsø Olsen
Fire millioner pantflasker og dåser ryger gennem det danske pantsystem hver eneste dag året rundt. Derved sparer vi mere end 150.000 tons CO2 årligt ved at sende 1,4 milliarder pantflasker til genanvendelse. Det betyder, at vi danskere kan kalde os verdensmestre i pant.
Pant Cup skal hjælpe
I turneringen Pant Cup 2020, dystede otte af Danmarks bedste sportsstjerner mod hinanden om at blive årets pantspiller. Optakten gik lørdag 13. juni og finalen blev afviklet den 12. juli. Pant Cup skal med et glimt i øjet minde os om at fortsætte vores gode pantvaner, og den skal især huske os på, at der nu også er pant på saft- og juiceprodukter.
Dufour dystede for klimaet
Blandt deltagerne var ridesportens helt egen Cathrine Dufour. Hun fløj direkte gennem kvartfinalen og den efterfølgende semifinale, hvorefter hun mødte håndboldspilleren Mads Mensah i finalen.
Se i videoen herunder hvordan det gik Cathrine Dufour i finalen.