Luganer kåret i Hannover

06-08-2011 08:18

Britt Carlsen

Avl
Rikke Haastrups velspringende avlshingst Luganer har også imponeret avlsledelsen i Hannover
Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrups DM-sølvvinder Luganer er netop blevet kåret i Hannoveranerforbundet, fortæller rytteren. (Foto: Ridehesten)

Rikke Haastrup Pedersens meget velspringende, ædle skimlede avlshingst Luganer e. Landclassic/Ramiros Son II er netop blevet færdigkåret i det tyske Hannoveranerforbund i forbindelse med det internationale springstævne i Verden. Hingstens resultater, eksteriør og afstamning har bragt den i søgelyse i det store tyske forbund, og efter en kort besigtigelse i stalden blev Luganer blåstemplet af forbundet. Efter kåring i Dansk Varmblod blev hingsten solgt til Rikke Haastrup, hun har selv uddannet den talentfulde hingst, der i sin karriere bl.a. har opnået en 7. plads ved VM Zangersheide 2006, at blive nr 5 i Hannoveraner Championatet med 8,8 i 2007 Placeret ved CSI stævnet i Odense (135 cm ) 2007 samt flere internationale placeringer bl.a. en tredjeplads i Grand Prix i Ypaja 2010 og senest vandt Rikke og Luganer sølv ved det danske mesterskab i år, og de har været på superliga landsholdet i Aachen. Rikke Haastrup Pedersen og Jesper Lund Kristensen driver sammen "Lykkegaard" et kombineret ridecenter, uddannelsescenter og salgstald ved Vejle.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner