Lillebebegaards Amaflair til Jos Lansink

02-05-2017 13:36

Amaronedatteren Lillebebegaards Amaflair, der har haft stor succes under Georgia Timmermann, er nu flyttet til sin nye medejer i Belgien, den verdenskendte Jos Lansink

Copyright Ridehesten.com
Georgia Timmermann og Lillebebegaards Amaflair.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den blot 8-årige DV-hoppe Lillebebegaards Amaflair e. Amarone/ First Flair (opdr. Jørn Tønnes) bor nu i Belgien hos den tidligere verdensmester Jos Lansink. Der har været mange bud på den talentfulde springhest, men først efter hestens ejer og opdrætter, Jørn Tønnes, og dens rytter, Georgia Timmermann, igennem Ulrik Clemmesen fik kontakt til Jos Lansink, er hesten nu kommet i stald i Belgien.

– Det er selvfølgelig ærgeligt, at endnu en tophest går ud af landet, men vi er stolte over, at så dygtig en hestemand som Jos Lansink har valgt at investere i hende, og samtidig føler vi os trygge ved at aflevere Amaflair ved Jos Lansink og hans team, fortæller Georgia Timmermann.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Georgia har redet og uddannet hesten, siden den var 3 år gammel, så det har været alt fra sadelkåring til tre nulrunder ved CSI* Herning i marts 2017 og mange mellemliggende succeser som UVM-deltagelse som 6- og 7-års og fejlfri i 145 cm ved DM-stævnet i 2016.

Jørn Tønnes ejer stadig halvdelen af hesten, og han og hestens hidtidige rytter Georgia Timmermann følger spændte den danske hoppes videre succes på de internationale baner. 

Copyright Ridehesten.com
Jørn Tønnes med Lillebebegaards Amaflair, Jos Lansink og til hest Georgia Timmermann.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner