Lempelse af krav om loftshøjder i hestestalde

26-10-2008 07:42

Maja Golles

21. oktober blev det bestemt, at loftshøjden i en hestestald skal følge hestens højde. En stald udelukkende med ponyer og mindre heste bliver derfor ikke længere mødt af samme krav som stalde med større heste - kravet om 2,60 m til loftet gælder derfor ikke alle stalde.

21. oktober blev der fastsat en ikke helt irrelevant ændring af lovet om staldhøjden hos heste - i hvert fald er ændringen vigtig information, hvis man har heste på under 1,65 i stang. Oprindeligt hed kravet, at alle hestestalde skulle have en loftshøjde, der sagde min. 2,60 m. Dette gælder ikke længere alle heste. Flere ponyejere og ejere til mindre heste slipper derfor for at skulle bygge stalden om for at opfylde de nye krav. Konkret siger Justitsministeriets bekendtgørelse om kravene beregnet på forskellige stangmål: § 3. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,35 m, skal loftshøjden være mindst 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 2. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,45 m, skal loftshøjden være mindst 2,20 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 3. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,55 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,30 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 4. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på ikke over 1,65 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,40 m i frihøjde over eventuel strøelse. Stk. 5. I stalde, som benyttes til opstaldning af heste med et stangmål på over 1,65 m, skal loftshøjden i stalden være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse, jf. § 6, stk. 1, i lov om hold af heste. Se mere via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner