Thomas Bach Jensen
Laura Bechtolsheimer har været i den internationale top siden årene som junior- og særligt som ungrytter i dressur. Hendes karriere ligner på mange måder den karriere, som Anky van Grunsven og Isabell Werth tegnede for snart tyve år siden. Nu har de to damer været på toppen og stort set regeret dressurverdenen i to årtier. Måske er Laura Bechtolsheimer dressurens dronning de kommende to årtier? Hun har en meget velfunderet baggrund i kraft et kernesundt væsen, en beundringsværdig indstilling til både livet og sporten, en økonomisk velstillet familie og en meget dressurkyndig far, der træner hende sammen med Klaus Balkenhol. Der foruden har hun pt. en af verdens bedste dressurheste i form af Dansk Varmblodshesten Mistral Højris. Laura Bechtolsheimer er en meget spændende profil, som det er værd at læse meget mere om. Besøg hendes egen hjemmeside Horse Hero, hvor hun bl.a. blogger, og læs evt. artiklen på Dressage News. Magasinet Ridehesten besøgte i 2008 Laura Bechtolsheimer i hendes hjem i England, hvor vi fulgte en hverdag hos familien Bechtolsheimer og fik hele historien om Mistral højris. Læs artiklen i Magasinet Ridehesten 05/2008.