Britt Carlsen
Efter præmieoverrækkelsen ved DM i dressur gik Cathrine Dufours team i stalden. Her ventede alle spændt på at Cathrine var færdig med at skrive autografer. Da hun kom ind i stalden gik hendes partner og sjæleven Rasmine Laudrup på knæ og friede med en smuk ring - Cathrine slog først hænderne for ansigtet, men Rasmine fik et sikkert og rungende JA fra Cathrine. – Det var for vildt. Jeg havde ingen anelse, fortæller Cathrine, og totalt typisk Ras! Men det føles så rigtigt, understreger hun. Hun har selv været ude for at se på ring, og har været igang med at lave en plan, så hun kunne overraske Rasmine med et frieri.
– Tænk at der er en, der kan holde mig ud resten af livet, slutter hun med et smil!
Læs artiklen om Cathrine Dufour og Rasmine Laudrup i magasinet Ridehestens majnummer fra i år: Dufour & Laudrup - et powerpar i ridesporten