Cecilia Lindahl
Lørdagens CSIYH1 bød på tæt kamp i Peelbergen, Kronenberg, Holland. Lars N Pedersen og den 7-årige Bøgegaarden Gladiola e. Bøgegaardens Grafs Stakkato/Bøgegaardens Apollo (opdr. Stina og Jørgen Schmict) leverede to nulrunder i den hurtige tid af 29,52 sekunder. Ekvipagen blev slået med blot 1 sekund af hollandske Daan van Geel og hoppen Hulde G, der henviste den danske ekvipage til andenpladsen.
Fredag var Lars N Pedersen på banen med hesten Lordentro e. Lord Z/ Contendro I (opdr. Wilhelm og Peter Lamberth). Blandt 66 springende ekvipager leverede makkerparret to fejlfrie runder og red ind på førstepladsen i tiden 26, 10 sekunder i CSI2* 135cm.
Flere danske placeringer
Zascha Nygaard Andreasen snuppede i dag en flot andenplads med den 5-årige Fiona e. Catoo/Caretino 2 efter to nulrunder i tiden 32,37 sekunder.
Se alle resultater HER