Landstræneren i arbejdstøjet

19-01-2017 17:06

Britt Carlsen

Den nye landstræner for dressurrytterne, OL-rytter Nathalie zu Sayn Wittgenstein er i høj grad trukket i arbejdstøjet - i disse dage er hun på vej rundt i landet for at besøge rytterne i A-truppen

Copyright Ridehesten.com
Den nye landstræner for dressurrytterne, Nathalie zu Sayn Wittgenstein (nr. to fra højre) var sammen med holdleder Kimi Nielsen (th) på besøg på Blue Hors i dag, for at overvære træningen og tale med Allan Grøn (tv) og Daniel Bachmann Andersen samt rytternes træner Lars Petersen.

OL-rytter Nathalie zu Sayn Wittgenstein er i fuld gang med jobbet som landstræner for de hjemlige dressurryttere. I disse dage rejser hun rundt i landet for at besøge rytterne i A-truppen sammen med Elitechef og holdeder i dressur Kimi Nielsen. 

I dag var Nathalie og Kimi på besøg på Blue Hors for at mødes med stedets førsteryttere Daniel Bachmann Andersen og Allan Grøn samt tale med rytternes træner Lars Petersen, som er rejst hjem fra varmen i Florida, for at træne rytterne på Blue Hors, og sætte dem op til weekendens landsstævne i Esbjerg.

Efter besøget på Blue Hors tog Nathalie og Kimi videre til OL-rytter Anna Kasprzak i Haderslev, og så går turen til Sjælland for at besøge flere ryttere i blandt dem OL-rytter Cathrine Dufour. 

I magasinet Ridehestens februarnummer kan man læse meget mere om det nye, og meget spændende setup for de hjemlige dressurryttere. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner