Det storre stadion, som kommer til at danne rammen om dressurkonkurrencerne ved OL i næste uge.

Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Anna Kasprzak fortækker her om forberedelserne til OL og faciliteterne på stedet.

Samtlige danske dressurheste er kommet godt frem til stævnepladsen i Greenwich Park. Staldene er opbygget på pæle da hele parkområdet er fredet og meget kuperet. Det er en lidt speciel fornemmelse, fortæller Anna Kasprzak og Nathalie zu Sayn Wittgenstein, men faciliteterne er i top både i staldene og på de forskellige opvarmnings- og træningsbaner. Efter fem dage i træningslejr hos familien Rausing nær Windsor, så er det danske team rystet godt sammen, for der har været tid til at hygge og sludre sammen. Hestene er i fin form, melder rytterne, men den egentlige, hårde træning er endnu ikke begyndt. Lige nu gælder det for de fleste af rytterne, at de koncentrerer sig om at opbygge formen hos deres heste og holde dem glade og tilpas. - Andreas Helgstrand kom i går, så vi trænede først rigtig for alvor her til morgen, fortæller Anna. - Jeg har leget lidt med Digby i træningen, det vigtigste for ham er, at han er positiv og tilpas, fortæller Nathalie, der desuden har været ude at skridte på den lange galopsti rundt i parken. Digby har haft vinterpause, og han er kommet tilbage i sporten topmotiverer: - Det var en god beslutning at give ham stævnepause i vinter, det har han fortjent, og det har han også haft rigtig godt af, supplerer Nathalie. Åbningsceremoni De danske ryttere kørte fra Windsor til London for at deltage i Åbningsceremonien. Desværre så er det sådan, at atleterne ikke ser selve åbningen, de står udenfor, men de kunne høre musikken. - Da vi gik ind på stadion var der så meget lys, at vi ikke kunne se publikum og så høj musik, at vi næsten ikke kunne høre dem klappe, fortæller Nathalie, men hun var enig med Anna i, at det var en stor oplevelse. - Det var vildt, fortæller Anna. Jeg måtte flere gange under ceremonien tage mig selv i bare at stå og måbe, og se rundt på det alt sammen. Jeg tror ikke det går op for mig, hvor stort det her egentlig er, før jeg er hjemme igen, smiler hun. Både hun og Nathalie vil hjem og se hele åbningen på tv. Det er sjette gang Nathalie er til et OL, de fire gange har været i selskab med hendes mor HKH Prinsesse Benedikte og de to gange som deltager, og senest i Hongkong hvor hun blev bedste danske rytter på bronzeholdet. Jeg kan ikke presse noget som helst om forventninger og forhåbninger ud af rytterne, her lukker de i, smiler og siger: det må jeg vente på til efter Specialen (Grand Prix og Grand Prix Speciale kommer til at afgøre holdkonkurrencen). Hviledage, hvordan takler man det? Her under OL er programmet lidt anderledes i forhold til, hvad rytterne er vandt til. Mens der normalt rides i to eller tre dage og så med en hviledag eller uden før resultatet foreligger, så skal rytterne ride enten den 02. og 03. august i Grand Prix og så skal de vente helt til den 7. førend resultatet af holdkonkurrencen foreligger, for her skal rytterne gennem Specialen. - Vi har ikke prøvet at vente i 4 eller 5 dage på den sidste konkurrence, så det er afgørende, hvordan rytterne og trænerne takler det, forklarer Nathalie. Det gælder om ikke at få nerver på og begynde at overtræne hestene i den periode, men at holde dem igang så de er friske til Specialen, vurderer hun. Mens Nathalie er regerende danmarksmester fra stævnet på Broholm i juni, så måtte Anna sidde DM-stævnet over, da Donnperignon ikke var helt frisk. Det har naturligvis afstedkommet spekulationer om, hvorvidt "Pepe" er helt klar. De spekulationer maner Anna på det bestemteste i jorden: -Pepe er i form, men det var godt til ham, at han kunne få sin pause og ikke gå DM. Jeg ville meget gerne have redet DM, men der kommer også et DM til næste år, og det vigtigste var at komme til OL i 100% topform, og det gør vi. Sund konkurrence Landstræner Rudolf Zeilinger har haft en del hovedbrud for at få sammensat OL-holdet i år, fordi der for første gang har været mange, der har bejlet til pladserne på holdet. - Det har været et luksusproblem som Rudolf har haft i år, men det er klart, at det ikke har været let at træffe den endelige afgørelse. For os øger det konkurrenceilden i os selv, og vi ved, at vi er nødt til at træne og være på stikkerne for at komme på holdet. Det er sundt, fastslår Nathalie. Hun roser de mange unge, talenter der er på vej i dansk dressursport. - Havde vi bare haft U25 konkurrencer til at lette overgangen fra ungrytter til seniorrækken, kommenterer hun afslutningsvis.