Britt Carlsen
Problemet omkring sadeltilpasning har mystificeret og udfordret ryttere siden den første primitive sadel blev taget i brug i det fjerde århundrede før Kristus. Siden da har mennesket udforsket sadlen, udviklet dem og gjort dem mere effektive og komfortable for både rytter og hest. De fleste ryttere kender til frustrationerne, og ikke mindst bekymringerne over, hvorvidt deres sadel nu også opfylder det grundlæggende krav; at forene rytter og hest til en ekvipage. Den canadiske opfinder af “The Impression Pad” fik ideen til systemet fra sin hustru, der i flere år havde arbejdet for en tandlæge, hvor hun har lavet talrige tandaftryk. Ved at have den teknik for øje udviklede han i løbet af to år en gelepad, som kan vise sadlens aftryk. The Impression Pad er fremstillet af en klar, fleksibel plastic og den indeholder en modelerbar, geleagtig substans, som opfinderen kalder, Equi-Dough. Sadelpaden er let at anvende; placer den på hestens ryg, læg sadlen ovenpå, og rid løs. Efter en halv time fjerner man sadlen, og man vil stå med et eksakt aftryk af, hvordan sadlen passer hesten, med hestens vanlige rytter. Læs hele artiklen i Ridehestens martsnummer.