Kost og væske

07-09-2022 09:19

Lars Mars

Kost og væske er det letteste sted at starte - til at give sig selv de bedste betingelse både mentalt og fysisk

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Men det er til gengæld også det letteste sted at ignorere betydningen af:

  • Hvis man ikke lige mærker sult – eller er blevet lidt for god til at ignorere sulten.
  • Hvis man har lidt travlt – eller ikke giver sig tid til at spise.
  • Hvis man er nervøs/spændt – og ikke føler appetit.

Brændstof til krop og hjerne
Kost og væske har en stor indflydelse på hvordan vi  mennesker kan yde, præstere og trives - de fleste kan i princippet godt klare sig ok, med en knap så god kost eller væskeindtag - fordi deres krop og hjerne ikke kender til andet.

Energi i krop og hjerne er fundamentet for hele vores system:

  • Til mere udvikling
  • Til bedre præstation
  • Til at holde dit niveau
  • Eller til håndtering af eventuelle udfordringer
Copyright Ridehesten.com
En god sund fiberrig kost fordelt over tre hovedmåltider - hjælper til et godt energiniveau hele dagen.

Alt hænger sammen og er afhængig af hinanden – for at få det bedste udbytte af det som vi gør.

  • Det er let at gå med følelserne - ”Hvad har jeg lyst til”
  • I stedet for at gå efter det optimale - ”Hvad har jeg behov for”

Hver morgen vi vågner har vi 100% energi til rådighed – men sæt nu at det  rent faktisk kun er 80-90% - af hvad vi kunne have haft - i forhold til, hvis vi havde haft et optimalt kost og væske indtag. I løbet af hele døgnet forbrænder vi masser af energi – hvis dette tab, ikke konstant fyldes op – nedsættes krop og hjernens ydeevne, og alle andre af kroppens vigtige processer.

Undgå quickfix-løsninger
Alle kender nok til de dage og tidspunkter, hvor man ikke lige har energien – og trangen til noget ”hurtig-optagelig energi” som sodavand, energi-drik eller sødesager - for at klare trætheden, eller for at kunne holde fokus og koncentration.

Dette sker typisk fordi at krop og hjerne kalder på energi, og når blodsukkeret i kroppen falder – bl.a. fordi at vi ikke har spist nok energigivende mad, i forhold krop og hjernes behov.

Copyright Ridehesten.com
Vand er den bedste kilde til en god væskebalance - kan eventuelt blandes med energi, som saftevand (med frugtsukker), eller energi-pulver (med salte/mineraler).

Kost og væske er en spændende verden at nørde med
Hvad og hvornår giver det mening at spise, for at hjælpe sig selv så optimalt som muligt?

Rigtig mange ryttere kan få stor glæde af at gennemgå hvad, og hvor meget de spiser i løbet af en dag – mine erfaringer viser at mange ryttere spiser og drikker alt for lidt, eller ikke optimalt i forhold til at være optimeret i både krop og hjerne (mentalt og fysisk).

Kost og væske har en stor betydning for bl.a.:

  • Vores mentale-indstilling
  • Vores måde at håndtere forskellige situationer
  • Vores fysiske-formåen
  • Vores overblik, fokus og koncentration
  • Vores sanser og reaktioner
  • Vores indlæringsevne

Uanset hvilket niveau man rider på – er der rigtig mange gode grunde til at være optimeret med kost og væske.
Hvis vi har for lidt energi i kroppen – vil vores hjerne registrere det – den nedsætter automatisk vores ydeevne mere eller mindre på alle områder – dette kan have betydning for detaljerne, og at kunne tage det bedste beslutninger - både for rytteren samt overfor ponyen/hesten.

I en koncentrationssport som ridesporten kan rytterens fokus på kost og væske, have en stor betydning for både udvikling, præstation samt oplevelserne.

  • Mentalt: Vores hjerne bliver hurtig træt, og mister fokus - når den skal koncentrere sig om noget vigtigt. Derfor er det ekstra vigtigt, at have optimal energi til rådighed, som kan hjælpe hjernen til at holde koncentrationen og fokus-områder i længere tid.
  • Følelser: Irritation og frustration . Der er mange følelser involveret i ridesporten – og de kommer ekstra under pres hvis hjernen mærker at vi ikke har optimalt energi til rådighed. Den manglende energi afspejles i at det er svært at håndtere forskellige oplevelser, og eventuelle udfordringer.

Hvis vi er lidt trætte, eller er påvirket af spænding/nervøsitet, skaber dette typisk lyst til noget der indeholder sukker, salt og fedt - altså typiske ”hovsa løsninger”, som f.eks.:

  • Sodavand eller energidrik (det i flasker eller farvestrålende dåser)
  • Junkfood, som f.eks. pizza, burgere, pomfritter,
  • Snack, som sødesager (f.eks. is, kage og slik), eller chips

Altså noget der kan tilfredsstille vores ”belønningscenter i hjernen” – det belønner os omgående med nydelse, men hjælper os desværre ikke til god brugbar energi, der kan hjælpe os til optimal koncentration, ydeevne, eller præstation.

Copyright Ridehesten.com
Oprethold et jævnt energiniveau over hele dagen med mellemmåltider, bl.a. "hurtigt-optagelige produkter" til at opretholde et jævnt energiniveau og blodsukker - eller som ekstra energi 1/2 time inden træning eller konkurrence til optimal ydeevne og koncentration.

Stævner
Jeg høre ofte ryttere fortælle at de ikke kan spise morgenmad eller andre måltider til stævner, inden de har redet, bl.a. fordi at de er spændte eller føler nervøsitet.

Desværre gør man sig selv en kæmpe bjørnetjeneste, når man ikke spiser og drikker – og specielt i en koncentrationssport, hvor hjernen har brug for masser af energi til både at holde koncentrationen samt til at holde overblikket samt hjælpe ponyen/hesten.

Lav en god planlægning – så du undgår ”hovsa” løsninger
Uanset om det er i hverdagen, til træning eller til stævner – så er det er rigtig godt at planlæge spise og drikke-tidspunkter, og hvad der skal spises og drikkes – således at krop og hjerne få tilført brugbar energi jævnt fordelt over hele dagen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kost:

  • 3 fiberrige hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) – der kan skabe energi til både krop og hjerne over længere tid.
  • 2-3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag, samt inden/efter træning/ridning) – der kan understøtte hovedmåltiderne, og opretholde et jævnt blodsukker og energi.

Væske:

  • Vand er den bedste væsketilførsel til krop og hjerne
  • Energi – man kan med stor fordel opblande vandet med saftevand (med naturligt frugtsukker) – eller energidrik-pulver (der er fremstillet målrettet til sportsfolk, f.eks. HighFive)

Hvis vi ikke drikker nok har det betydning for vores koncentration, energiniveau, præstation.

Vores krop består af cirka 60+ procent vand, og det har stor betydning for stort set alle processer i krop og hjerne. Vi forbrænder konstant væske, derfor er det vigtigt at få tilført væske.

Hvis vi bare kommer lidt i underskud af væske, kan det være svært at få genoprettet – og dermed er vi stille og roligt på vej ”ned ad bakke” med både energi og koncentration.

  • Et væsketab på bare 2% - kan medføre et nedsat energi-niveau på 20%.
  • En god tommelfingerregel er at drikke 0,033 x din kropsvægt = mængde vand

Hvilken kost og væske – og hvornår
Det er en rigtig god ide at træne på at spise og drikke, på samme måde som du træner med din pony/hest for at dygtiggøre dig og den – på den måde finder du bedst ud af, hvad der fungere bedst for dig, og giver den bedste energi i længst mulig tid – uden at det er ubehageligt når du rider.

Tag gerne chancer, og risikere at ofre nogle træninger engang imellem, for at kunne afprøve noget nyt, eventuelt ved at spise et måltid tæt på ridningen, og lignende.

Jo tættere du kan spise og drikke på en træning/ridning, jo mere energi har du til rådighed, til udvikling og præstation, både mentalt og fysisk – og til at hjælpe din pony/hest. Hvis vi ikke prøver noget forskelligt - finder vi aldrig ud af hvad der kan hjælpe os på den bedste måde.

Jo mere vi nørder med detaljerne – jo mere optimeret bliver vi.

Der bliver jo altid sørget for at ponyen/hesten får den optimale forplejning, for at kunne trives og præstere.  Så det vil også give god mening at rytteren er optimeret.

Mere info om kost og væske:

Jeg giver inspiration til alt hvad der kan hjælpe rytteren til den bedste optimering – både mentalt og fysisk.

  • Kost og væske under stævner HER
    Blogindlæg bragt d. 18/11-21
  • Kost og væske under varme forhold HER
    Blogindlæg bragt d. 18/6-21
  • Fokus på dit væskeindtag HER
    Blogindlæg bragt d. 5/8-19
  • Tænk på kosten i varmen HER
    Blogindlæg bragt d. 30/7-19

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIT OPTIMALE ENERGINIVEAU

Du kan også læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren:

På min blog på Ridehesten.com HER
Eller på min hjemmeside: WWW.RYTTEROPTIMERING.DK  HER

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner, samt optimering

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner