Korrekt benstilling hos føl

08-03-2023 06:38

Trine Askjær-Jørgensen

Forår er lig med føltid for rigtig mange avlere og hesteejere. En af de ting, du særligt skal være opmærksom på i føllets første levetid, er dets benstilling. Er der problemer, skal benene helst korrigeres tidligt, for benstillingen er afgørende for en velfungerende og holdbar hest

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

– Afvigelser i benstillingen hos heste er et sprængfarligt emne. Ikke mindst indenfor dressuren ser vi mange velfungerende topheste med suboptimale benstillinger, altså benstillinger, der ikke er helt så gode, som man kunne ønske sig. Som dyrlæge er det derfor altid vanskeligt at evaluere betydningen af afvigelser fra det perfekte f.eks. i en købsundersøgelse, indleder Niels Tellerup fra Horsedoc Hesteklinik Herning og fortsætter: – Vi er dog alle enige om, at det i føllivet gælder om at opnå så korrekt en benstilling som muligt for at sikre optimal udnyttelse af hestens potentiale uden erhvervelse af skader.

Føllets benstilling er vigtig, fordi afvigende benstillinger altid vil medføre forøget belastning af ledbånd og knogler i en eller anden grad – og dermed er risikoen for skader og overbelastninger forstørret.

Overordnet taler man ved benstillinger om ”developmental orthopaedic disease” – på dansk udviklingsmæssige ortopædiske sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Disse skyldes en kombination af avl og management. Begrebet omfatter mange diagnoser, som kan opstå i fosterlivet og opvæksten, lige fra såkaldte ”wobblere” (slingerhed), OCD (ledmus), kalveknæede og hjulbenede heste til bukkehove og senestyltefod. Her er fokus på de udviklingsforstyrrelser, som omhandler hestens benstilling.

– Vi kan inddele udviklingsforstyrrelserne i afvigende benstilling, der er forårsaget af problemer i...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten marts 2023 s. 62-70.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner