Kom til spændende militarydag

02-02-2023 06:49

Annika Knudsen Lorentsen

Er du militaryrytter, og har du planer om at ride internationalt i 2023, skal du huske at sætte kryds i kalenderen den 4. marts. Rideforbundets eliteafdeling har lagt hovederne i blød og planlagt en spændende og lærerig militarydag

Copyright Ridehesten.com
Peter Flarup med Fascination. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Militarydagen er åben for ryttere, der allerede rider FEI-stævner eller påtænker at ride FEI-stævner i 2023 samt forældre, trænere og andre interessenter, der er tilknyttet rytterens team.

Hvad skal der ske?
Til militarydagen får deltagerne mulighed for at tage del i tre spændende oplæg fra dyrlæge Rikke Munk Andersen, berider, mentaltræner og performancecoach Laila Aarrejärvi Bilstrup samt voltigør- og personlig træner Lasse Kristensen, som er uddannet Cand. Scient idræt med speciale i biomekanik. Alt i alt er der rig mulighed for at blive klogere på, hvordan du skaber optimale forhold for at opnå succes i militarysporten.

Udover tre spændende oplæg vil der desuden være to workshops for rytterne. Lasse Kristensen trækker i træningstøjet og sørger for, at rytterne er godt klædt på til ikke blot at træne med hesten men også arbejde med egen fysik. I anden workshop tager Laila Aarrejärvi Bilstrup rytterne med på en mental rejse henimod et bedre mentalt mindset ved hjælp af brugbare værktøjer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens rytterne deltager i workshops, vil Elitesportschef Annette Mosegaard fortælle mere om arbejdet med talent- og eliteudvikling i DRF. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog undervejs hele dagen.

Læs om tilmeldingen hos Dansk Ride Forbund.

/Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner