Kom til gratis eventdag på Kirstineholm

11-06-2021 06:38

Onsdag den 16. juni afholder Kirstineholm Ridecenter et event med temaet "Gør noget godt for dig selv som rytter”, og du kan komme med helt gratis. Der er sammensat et spændende program, hvor man kan hente inspiration fra nogle af de allerbedste, blandt andet Severo Jurado Lopez og mentaltræner Laila Bilstrup

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado Lopez da der blev afholdt clinic i 2020. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bak Jensen

På Kirstineholm Ridecenter har man sammensat en spændende og gratis eftermiddag og aften for dem, som trænger til inspiration fra nogle af de allerbedste. Det sker onsdag den 16. juni med temaet ”Gør noget godt for dig selv som rytter”.

Her vil blandt andet Severo Jurado Lopez undervise for åben mikrofon, mentaltræner Laila Aarrejärvi Bilstrup vil fortælle, hvordan man kan forberede sit mind-set bedst muligt til sæsonens stævner, og fysioterapeut Pernille Ottesen vil demonstrere, hvordan rytterens opstilling og sæde indvirker på hesten.

Hos Kirstineholm håber man på at se glade hestefolk til en afslappet dag med høj faglighed, mulighed for shopping og lækker økologisk tapas. Alle er velkomne fra 15.30-20.00, der vil dog først være åben mikrofon, når Nadja Maria bliver undervist af Severo fra klokken 17.30.

Copyright Ridehesten.com
Nadja Maria, som er vendt hjem fra Portugal.

Programmet er følgende:

15.30-20.00
Shop-amok i Kirstineholm Rideudstyr.
Kirstineholm Rideudstyr har det allernyeste fra Cavalleria Toscana på dagen samt en masse gode tilbud på blandt andet Vestrum, Kingsland og Pikeur.

Kl. 15.30-20.00
Severo underviser sine faste elever.

Kl. 17.30-18.00
Severo underviser Nadja Maria på sin lusitanohingst med åben mikrofon.

Kl. 18.10-18.30
Laila Aarrejärvi Bilstrup, som er tysk uddannet berider, uddannet mentaltræner og performance coach, vil holde et kort oplæg om optimering af rytterens performance, og hvordan rytteren kan skabe bedre resultater i hverdagen og til stævner.
Laila har uddannet flere Grand Prix heste, redet UVM og er tidligere håndboldspiller og håndboldtræner.

Kl. 18.30-19.30
Nadja Maria, som er vendt hjem fra Portugal med sine mange lusitanoer, vil i samarbejde med fysioterapeut Pernille Ottesen demonstrere, hvordan rytterens opstilling og sæde indvirker på hesten, samt hvordan man som rytter kan indvirke med lette og meget præcise hjælpere.
Pernille Ottesen har i en lang årrække arbejdet med at optimere rytterens funktion, og hun vil vise, hvorledes hun finder rytterens gode og mindre gode funktioner.

Arrangementet er gratis, og ønsker man at forkæle sig selv, kan der bestilles økologisk tapas fra Troldgaarden ved at overføre 150 kr. på mobilepay til Troldgaarden på 46906 med teksten Tapas. Det skal bestilles senest onsdag den 16/6 kl. 12.00. På dagen vil tapas blive serveret i baren fra kl. 18.00, mens kaffe og vand kan købes på stedet, og indtil da er man velkommen til at få et glas i forretningen og shoppe.
Kirstineholms henstiller til, at man stadig husker på de gode vaner i forhold til Covid-19, og der vil selvfølgelig være håndsprit tilgængeligt.
Følg Kirstineholms Instagramside, hvor der kan stilles spørgsmål og ses mere om eventet @kirstineholm_rideudstyr.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner