Mit navn er Maja. Jeg er en ambitiøs 40 årig militaryrytter, mor til to med fuldtidsarbejde, hjemlige forpligtigelser, med stor passion for military. Her på bloggen kan du over 6 uger følge med i hvordan jeg forbereder mig om min 10 årige hoppe Birkegårdens Beyoncé, også kaldet Raffi, på at blive klar til at deltage i vores første Military DM som løber af stablen til Copenhagen Eventing den 2. - 4. september og afvikles af Sportsrideklubben i Bernstorffsparken og på Lundegården i Høsterkøb.
I 2015 kom jeg tilbage til ridesporten efter 12 års fuldstændig ridepause, da jeg købte Raffi som rå 3 års. Jeg er et eksempel på at man som voksen ikke skal opgive drømmen om at komme tilbage i ridesporten, bare fordi man for en tid har været væk. For mig var drømmen altid at ride og have hest, men i de år jeg var væk var tiden, økonomien og mulighederne der ikke. Med målrettede valg, benhård træning og god support fra nærmiljøet er det lykkedes at komme godt med i militarysporten, og ambitionerne er ikke blevet mindre med alderen.