Annika Knudsen Lorentsen
I torsdags skrev Vallensbæk Ridecenter blandt andet følgende på sin Facebook-side:
"På kommunalbestyrelsesmøde den 29. april blev det besluttet, at Vallensbæk Ridecenter fra september 2020 skal omdannes til Vallensbæk Rideakademi. Vallensbæk Ridecenter består i dag af rideskolen og pensionærdelen. Det har desværre ikke været muligt at drive ridecenteret indenfor det fastlagte budget. Politikerne i Vallensbæk har besluttet at omdanne stedet til en større rideskole, og opsige pensionærerne. Vi ved, at beslutningen har stor betydning, og derfor forsøger vi at gøre det så smidigt som muligt for pensionærerne."
Og selvom der lader til, at ridecenteret vil forsøge at hjælpe pensionærerne, som nu skal finde nye steder at opstalde deres heste, så er beslutning blevet mødt af frustrerede og chokerede pensionærere.
– Vi fik en mail den 30. april kl. 16 hvori der stod, at vi skal være ude den 31. juli - og det er helt uden, at vi er blevet inddraget i de ændringer der skal ske. Vi har ikke vidst, at stedet har kørt så dårligt økonomisk, og vi har ikke fået muligheden for at kunne gøre noget i fællesskab. Det fortæller en af pensionærerne, som nu skal se sig om efter en nyt sted.
Og det er blot en af mange pensionærere som blev chokerede over den besked der tikkede ind i mailboksen. Det drejer sig om omkring 60 heste og deres familier der nu skal finde et nyt sted at være. Vi har snakket med flere som har tilknytning til klubben, blandt andet dressurdommer Leif Törnblad og også Anne Christine Knudsen, der startede i klubben på elevhold for 28 år siden.
Vi har også kontaktet Sheila Lyngvild, som i 26 år har haft tilknytning til Vallensbæk Ridecenter, et ridecenter som hun har elsket at være en del af.
– Vi har ingen interesse i at pege fingre af nogle af de mennesker der driver ridecenteret, men vi er virkelig chokerede over den beslutning der er blevet taget, helt uden, at vi føler, at vi har haft muligheden for at få ridecenterets økonomi tilbage på sporet på andre måder, fortæller Sheila og fortsætter:
– Min datter Cecilie startede derude da hun var helt lille med at få elevundervisning, og her gik hun og så op til de ryttere der var pensionærere dengang, og hun drømte om at blive ligesom dem. Og jeg er sikker på, at det, at elevskolen og pensionærerne har haft et godt sammenspil har været grunden til, at eksempelvis min datter har udviklet sig til nu at have den succes hun har i sporten. Og nu er det hende der er inspiration for de mindre ryttere i elevskolen, som ligesom Cecilie gjorde dengang, drømmer om at blive rigtig god og få sin egen hest.
Vil kæmpe for ridecenteret
For de mange pensionærere, som Sheila og hendes datter ender et stort kapitel af deres liv. Og for Sheila er det vigtigt at understrege, at det ikke handler om, at de har fået tre måneders opsigelse, men om, at de er blevet opsagt uden at have haft chancen for at gøre noget ved den beslutning der er blevet taget.
– Det giver ingen mening, og vi håber stadig, at vi kan få politikerne til at forstå, at der er mange andre ting man kan gøre før det her. Det er en bombe der er sprunget i manges liv, og nu skal 60 heste og deres familier finde nye steder at være midt i den her coronatid, det bliver ikke nemt, mener Sheila, som desuden fortæller, at hun er meget bekymret for nogle af de personer der har andre problemer i deres liv, og netop benytter ridecenteret som deres fristed.
– Jeg tror, at mange af dem der står på ridecenteret ikke ser en anden udvej end at sælge deres hest. Og hvad med dem, som har det svært, og som finder støtte fra os andre på ridecenteret, og som ser stedet som deres fristed. Hvad skal der ske med dem? Og hvad med de medarbejdere på ridecenteret der er blevet fyret og nu står uden arbejde?
Da Sheila, som alle de andre pensionærere, modtog mailen hvor der i emnelinjen stod "opsigelse", så troede hun det var noget helt andet.
– Jeg troede det var informationer til os omkring hvordan vi skulle forholde os hvis vi engang ville opsige vores plads til hesten. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det var en opsigelse af os. Vi har gladeligt betalt mange penge hver måned for at stå på ridecenteret, som i mit hoved er det bedste ridecenter i Danmark. Og vi er virkelig kede af, at vi nu står tilbage og føler, at vi ikke er blevet hørt inden beslutningen er blevet taget. I mange år har jeg gladeligt samlet lort op efter hestene på banerne, vi har hjulpet til ved stævner, vi har hjulpet når en mor til en af rytterne i elevskolen ikke har kunnet sætte hovedtøjet rigtigt på ponyen, og det har vi gjort med glæde, fordi vi elsker det ridecenter.
Sheila ved godt, at det nok bliver svært at gøre noget ved beslutningen, men hun vil kunne sige til sig selv, den dag de flytter, at hun har gjort alt for at forhindre at denne beslutning bliver til virkelighed.
– Børnene har sendt breve til borgmesteren, og vi møder stor opbakning fra mange, som godt kan forstå, at vi er chokerede. Og jeg håber virkelig, at der stadig er en chane for, at vi kan ændre denne beslutning. Vi mener, at der er meget andet man kan gøre før dette, for at redde klubbens økonomi. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke er sure på nogle bestemte personer og vi vil ikke pege fingre af nogen, men vi ønsker, at gøre alt hvad vi kan for at denne beslutning kan ændres.
Derfor har nogle af pensionærerne også startet en underskriftsindsamling i håb om, at de kan gøre noget ved denne situation.
Leif Törnblad synes det er sørgeligt
Selvom Leif Törnblad, som er erfaren FEI-dressurdommer, ikke selv har nogen specifik tilknytning til Vallensbæk Ridecenter, så har han alligevel fulgt stedet siden det blev lavet. For mange år siden sad han nemlig i bestyrelsen hos Dansk Ride Forbund, og var med til at etablere stedet som Team Danmark-center, da han var rideforbundets Team Danmark-kontakt. Ligesom han også har været med til at arrangere EM for junior og ungryttere på stedet for en del år siden. Han fortæller, at han synes det er sørgeligt, at man har taget denne beslutning.
– Jeg synes det er sørgeligt, at man nedlægger privatdelen, og særligt i et tilfælde hvor privatstalden er næsten fuld. Jeg har set det ske for andre, at når man vælger at drive kommunale rideskoler uden tilknytning af private, ja så syner stedet hen, fortæller Leif og fortsætter:
– Når det bliver kommunalt og de erfarne private kræfter forsvinder, så forsvinder en stor del af den viden og erfaring der har båret stedet også. Privatrytterne er jo ofte en stor inspirationskilde for elevskolen ligesom, at man ofte har stor glæde af hinanden. Jeg synes, at Vallensbæk Ridecenter er Sjællands dejligste ridecenter, der er gode baner og virkelig gode faciliteter. Det er mærkeligt og et meget stort tab, at der ikke længere skal være privatopstaldere.
Økonomien har spillet en rolle i beslutningen, og det er jo vilkårene, at der skal gøres noget, hvis ikke det køre rundt, men Leif mener, at man kan gøre noget ved dette problem på andre måder.
– Det er noget med, at staldene trænger til at blive renoveret for at leve op til kravene, og det er der nok ikke penge til i kommunekassen. Men så kunne man måske lade kommunen drive elevskolen og så privatisere den anden del sådan, at man fortsat kan have begge dele under samme tag.
Anne ærger sig også over man ikke vil forene klubryttere og pensionærer
Anne Christine Knudsen er en af de personer, som ligesom Sheila har haft tilknytning til klubben i rigtig mange år.
– Jeg har været en del af Vallensbæk Ridecenter i 28 år. Jeg startede som rideskolerytter og fik så min egen hest, og har siden undervist både rideskoleryttere og privatryttere på alle niveauer. Vallensbæk Ridecenter er mit andet hjem, og har altid været en del af mig, fortæller Anne og fortsætter:
– Jeg synes det er ærgerligt, at man ikke fortsat vil forene rideskole og pensionærer, da jeg om nogen ved hvor vigtigt det er at have forbilleder indenfor det man brænder allermest for.
Anne har været på Vallensbæk Ridecenter siden hun var 7 år gammel, kun afbrudt af 2 års arbejde hos Bang Dressag. Hun har været ungdomsrepræsentant i klubben, og allerede som 13-årig fik hun sit første job på ridecenteret, som bestod i at give eftermiddagshø. Siden har hun undervist meget, og hun har haft egen hest, som hun har deltaget ved DM i dressur for juniorer på, og så er hun flere gange blevet hædret som "Årets Kammerat" i Sportsrideklubben Vallensbæk.
Planen med rideakademiet
På Facebook skriver ridecenteret også om ambitionerne for det nye Vallensbæk Rideakademi, som blandt andet skal bygge videre på pensionærernes store engagement:
"Rideakademiet skal bygge videre på det store engagement pensionærerne, rideklubben, brugerrådet og medarbejderne har vist igennem mange år. Det har været særegent for ridecenteret og et stort aktiv for Vallensbæk Kommune. Vallensbæk Rideakademi skal være et attraktivt fritidstilbud for især børn og unge, og akademiet skal udvikle nye tilbud og aktiviteter sammen med brugerne og danne rammen om et lokalt engagement i Vallensbæk. Det er planen at udvide rideundervisningen med plads til flere børn, unge og voksne, og så skal akademiets faciliteter i højere grad anvendes til ridestævner og andre arrangementer.
Akademiet skal også udvikle nye aktiviteter for daginstitutioner, skoler og ældre, og være et sted for udvikling af nye tiltag på tværs af generationer i Vallensbæk Kommune. Frivillige skal inddrages i udviklingen, hjælpe til og have ejerskab til rideakademiet."
Det nye rideakademi forventes at være oppe at køre fra september 2020.