Jørn Jensen ny direktør for Vilhelmsborg

30-05-2024 13:47

Der er foretaget nogle ændringer i driften af Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg, hvor Jørn Jensen nu har overtaget direktørposten

Copyright Ridehesten.com
Jørn Jensen er ny direktør for Vilhelmsborg. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen.

Ved årsskiftet 2015 overtog Dansk Varmblod administrationen af Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg efter aftale med Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg A/S. Forbundet indsatte den daværende direktør Casper Cassøe Krüth som direktør. Da han opsagde sin stilling med effekt fra 14. marts i år, har Jørn Jensen, Ry været konstitueret direktør. Han er nu indsat på posten som direktør for Vilhelmsborg. Der er desuden nogle ændringer i bestyrelsen for Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg A/S (DAV), der har til opgave at udleje bygninger og udendørsarealer på Vilhelmsborg til interne og eksterne brugere, samt selv drive virksomhed med arrangementer, kurser mv. 

Det er Lis Mølholm Juul, som er bestyrelsesformand for DAV og i bestyrelsen sidder Anne Mette Binder, Susanne Nielsen (repræsentant for Aarhus Rideklub) - ny i bestyrelsen er de to beridere Johnny Hansen og Niels Hegstrup.

Jørn Jensen er kommet godt i gang med at facilitere nogle oprydningsopgaver på Vilhelmsborg med stor støtte fra de ansatte pedeller samt Monica Forrest, der er ansvarlig for den daglige administration af Vilhelmsborg, og har til opgave at koordinere arrangementerne på stedet.

Jeg syntes det er en spændende opgave, og jeg glæder mig over, at vi har så dygtige og passionerede ansatte til at tage vare på stedet, understreger Jørn Jensen, der sidder i Dansk Varmblods Hovedbestyrelse som repræsentant for region 5.  

Kilde: Dansk Varmblod. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner