Ingen hov, ingen hest!

27-05-2013 06:39

Signe Wiese

I samarbejde med Himmerland Hestehospital inviterer Ung i DV til en spændende foredragsaften, hvor der vil være fokus på føl og unghestes vækst og benstillinger - arrangementet foregår på Aalestrup Naturefterskole den 30. maj

Copyright Ridehesten.com

Dyrlægerne Per Bottke og Helle Dalsgaard fra Himmerland Hestepraksis, samt aut. beslagssmed Thomas Vedel vil sætte fokus på føl og unghestes vækst og benstillinger. Hvordan kan vi som avlere og senere ryttere gøre vores for at optimere unghestens udvikling?

I løbet af aftenen vil der bl.a. blive taget fat i emnerne: Vækst og benstillinger, miljø og arvemasse, afvigende benstillinger, senekontraktur, bløde koder, bjørnefod, OCD mm.

Desuden vil der være fokus på smedens rolle i unghestens udvikling: – hvad kan smeden gøre forebyggende/helbredende?

Der vil selvfølgelig være rig lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere undervejs.

ALLE er velkomne – også de voksne, men tilmelding er nødvendig og skal sendes til Anette Nilausen på mail stutteritophoej@gmail.com eller på telefon 60 76 24 93 senest onsdag den 29/5.

Pris pr. person 50 kr. incl.kaffe/te og kage. Arrangementet starter kl. 19.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner