Iben Salling Syrik formodes dræbt

17-01-2020 18:29

Springrytteren Iben Salling Syrik, der i december måned blev fundet død i et sommerhusområde i Midtjylland, formodes af sin familie at måtte lade livet ufrivilligt

Copyright Ridehesten.com
Iben Salling Syrik. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Den 38-årige hestepige Iben Salling Syrik blev den 9. december fundet død ved sine forældres sommerhus i Vesterlund ved Thyregod i Midtjylland. Hendes lig blev efterfølgende obduceret, men retsmedicinerne har ikke kunnet klarlægge årsagen til hendes død, hvorfor sagen er blevet efterforsket som "mistænkelig" og behandlet som en mulig drabssag.

Ibens familie har indrykket en dødsannonce med ordene "Vores allesammens livsglade Iben Salling Syrik er ufrivilligt blevet frarøvet livet", og familien gør det dermed klart, at de mistænker, at Iben er blevet dræbt. Dagbladet B.T. skriver, at familien bekræfter overfor Vejle Amts Folkeblad, at det er dens klare overbevisning, at hun er blevet dræbt. Yderligere har de fortalt til mediet, at annoncens ordlyd er aftalt med politiet før indrykkelsen.

Leder af det lokale efterforskningscenter har endvidere udtalt til Vejle Amts Folkeblad, at politiet langt fra er færdig med efterforskningen. I slutningen af december opfordrede politiet borgerne til at kontakte dem, hvis de lå inde med oplysninger, der kunne være relevante for politets eftersøgningen, og det har ført til hundredvis af rapporter i sagen, der endnu ikke er afsluttet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner