Hvorfor foretrækker fluer nogle heste fremfor andre?

19-05-2020 09:08

Annika Knudsen Lorentsen

Klæger er ofte en plage for heste om sommeren, for hunnerne af denne flueart er blodtørstige og bidder - forskning viser, at netop klæger foretrækker nogle heste fremfor andre

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Om sommeren er mange heste plaget af en bestemt blodsugende flue, nemlig klæger (Tabanidae), og nu viser forskning hvorfor disse fluer foretrækker nogle heste fremfor andre.

Forskning har vist, at de blodsugende kvindelige klæger (tabanider) foretrækker varmere værtsdyr, som også typisk vil have mørkere hår og de angriber dem generelt mest i solskin. 

Faktsik er solbelyste mørke heste fire gange så attraktive for tabanider som solbelyste hvide heste, og i sammenligning med en hvid hest tilbringer en brun hest dobbelt så meget tid i en tabanidfri skyggefuld skov end på solrig mark hvis muligt. 

Forskere har vist at disse tilbøjeligheder hos klæger opstår på grund af en termisk præference. Den ungarske forsker Gábor Horvárt og hans kollegaer antog, at blodsugende kvindelige tabanider foretrækker højere temperaturer, fordi deres vingemuskler vil være hurtigere, og deres nervesystem fungerer bedre i et varmere mikroklima. 

Dette er en fordel, da de så hurtigere kan slå til med succes og dermed undgå dyrets parasitafvisende reaktioner, som at ryste med huden, svinge med halen eller stampe i jorden. 

For at teste denne forudsigelse studerede Horváth og hans kollegaer flugtsuccessen for klæger der landede på sorte mål i forhold til overfladetemperaturen på disse mål. I undersøgelsen målte de også pelstemperaturen for forskellige farvede heste, som opholdte sig enten i sollys eller skygge. 

I alt lavede man 46 termografiske billeder af heste hvor man anvendte to sorte heste, to brune, to palominofarvede og to hvide. 

Eksperimentet blev gennemført over fem dage med vindstille vejr på en ungarsk hestejendom, og involverede anvendelse af varme og kolde solbelyste tønder, som skulle tiltrække fluerne. De varme tønder imiterede termisk solbelyste sorte heste, men de køligere vandfyldte tønder var tempereret til at imiterer enten brune, palominofarvede eller hvide heste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fangstforsøg af tabiniderne blev foretaget ved anvendelse af en halvkugleformet si med en diameter på 15 centimeter. 

Efter hvert forsøg på indfangning blev lufttemperaturen og overfladetemperaturen af tønden målt der hvor tabanidet var landet. 

Resultaterne bekræftede deres forudsigelse. 

– Vi fandt, at successen af flugtforsøg for klæger faldt med faldende temperaturer. Det vil sige, at flugtsuccessen styres af temperaturen, fortæller de og fortsætter:

– Vores resultater forklarer hvorfor klæger foretrækker varmere værter fremfor koldere. 

Som forventet viste termografiske målinger foretaget på de otte heste i forskellige farver, at overgladetemperaturen for en solbelyst ryg faldt i farverækkefølgende: Sort, brun, palomino og hvid.

Faktisk havde de sorte heste en maksimal temperatur på 54,6 grader i forsøget og en minimumstemperatur på 30,9, mens de hvide heste til sammenligning havde en maksimum temperatur på 46,6 grader og en minimumstemperatur på 31,0. 

Resultaterne forklarer derfor også, hvorfor klæger foretrækker heste der står i sollys fremfor skygge, og heste med sort eller brun pels fremfor heste med lysere pels.

Forskerne fortæller desuden, at der kan være andre grunde til, at klægene foretrækker at angribe varmere værtsdyr. For eksempel at disse kan have en øget svedproduktion, der gør, at blodårene forstørres nær hudoverfladen, og det derfor er nemmere for de blodsugende insekter. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner