Fordi Peter hader fluer

26-06-2024 16:36

Det kan virke paradoksalt, når man boer på en landejendom med heste, at man så hader fluer i den grad, Peter gør. Han kan ikke udstå dem og mener, at en flue er en flue for meget. Derfor har han altid bekæmpet fluer i sit hjem og i sit hestehold

Copyright Ridehesten.com
FlyTape. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Prisvindende produktudvikler Peter Blom, manden bag Pegasus El-scooter, er hestemand. 

Han drev i slut 80'erne en virksomhed, der specialiserede sig i at hjemsøge EU-støttemidler og blev i den forbindelse hyret til et projekt, der søgte subsidier til opformering af rovfluer til brug i landbrugssektoren.

Der lærte jeg meget om fluer. Blandt 250 arter i Danmark er det kun stuefluen, der er rigtig irriterende. Den irriterer mennesker og alle andre pattedyr. Under optimale betingelser kan en enkelt stueflue på en generation formere sig til fem milliarder. Fem milliarder, understreger Peter.

Han lærte blandt andet, at stuefluen for at trives og eksplodere i formering grundlæggende har brug for varme, et medie at lægge æg i og en kilde til væske og protein.

Peter siger; det er vigtigt at forstå, fluer ikke blot skal jages bort. De skal indfanges så formeringen stoppes.

Varme er der nok af om sommeren, og en nylavet hestepære kan være det perfekte medie. Fluerne sværmer rundt om hestens hoved og særligt søger de til øjnene, fordi fluerne der høster væske og protein fra øjensekretet, dette til at producere æggene. Mange har måske undret sig over, at fluerne ofte er så aggressive omkring hestens hoved, men dette er forklaringen. Det samme gør sig gældende ved sår, ved hoppens mælkespild og hingste og vallakkers urin, fortæller Peter.

Kampen satte ind

Han har med iver kastet sig over en effektiviseret indfangning. Til en start har han nedbragt fluepresset ved allerede i foråret at sørge for at få muget ud i stalden og dække møddingen til. I de rengjorte bokse har han strøet stødt kalk rundt i kanten for at bekæmpe eventuelle laver – stødt kalk fordi det er effektivt og koster en brøkdel af de specialiserede midler.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jeg hader fluer. Særligt i soveværelset. I vores beboelse har jeg tidligere fanget dem med sådan en brun taperulle, som vores mormor havde hængene i vinduet. Det virker nogenlunde, men er meget tilfældigt om de lander på den. Ellers er der ikke mange produkter til bekæmpelse af fluer, der har nogen virkning. Særligt ikke efter at giftprodukter blev ulovlige i hele EU.

Det er frustrerende at se, hvor meget fluerne generer hestene, som indimellem tager nogle ordentlige galopture på foldene for at løbe væk fra fluerne og deres gener.

Med udgangspunkt i sin viden og inspireret af klisterrullerne fik Peter ideen til, at det klister skal sidde tæt ved hestens øjne, hvor sekret fra øjnene vil fungere som et naturligt lokkemiddel. Som et første eksperiment klippede han pap ud, satte det på en grime og klisterpapir på.

Måbende måtte jeg efter 30 minutter konstater, at der ikke kunne sidde flere fluer, fortæller Peter.

Sådan startede produktudviklingen af Fly Pad. Det har været en lang rejse, hvor Peter blandt meget andet fik fremstillet et sexhormon til fluer. Det var et amerikansk universitet der hjalp med det. Ideen og tanken var at sætte turbo på tiltrækning af fluerne og dermed indfangningen.

Copyright Ridehesten.com
FlyCatch. Foto: Privat

Han har sammen med sin hustru været flere gange på Gran Canaria for at eksperimentere under konstant sol og varme for at videreudvikle Fly Pad. På den lokale hestepension var der to heste, som aldrig kom ud af deres bokse, fordi de havde sår, som fluerne holdt åbne for at kunne høste væske og protein.

Det gav Peter inspiration til at udvikle endnu et produkt, FlyTape, der er dobbeltklæbende og han placeres på hestens ben, tæt på yveret osv.

Jeg fandt frem til, at indfangningsevnen er eksorbitant bedre, når tapen er transparent og dermed har samme farve som hesten. Har det en anden farve, er fluerne åbenbart ikke så trygge ved at lande på det, fortæller Peter, som sidenhen også har udviklet produktet FlyCatch, som ikke placeres på hesten, men strategisk rundt omkring i stalden. Det kan være hvor den først morgensol kommer ind i stalden og fluerne vil varme sig eller ved siden af nylagt hestepære som fluerne så søger på.

Fluehaderens tre produkter er sat i produktion og den ene har endda opnået patent i hele Europa og er godt på vej i USA. Et andet er undervejs med patent. Det drejer sig om FlyPad, FlyTape og FlyCatch. Du kan læse meget mere om fluer og fluebekæmpelse på flypad.eu.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Adobe Stock
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner