Hesten levede oprindeligt på stepperne, hvor den bevægede sig over lange afstande og hovedsageligt spiste græs. Hestens tarmkanal er derfor tilpasset det foder, der hovedsageligt bestod af plantefibre. Hesten udviklede en lille mavesæk, som tømte sig hurtigt, fordi den spiste små mængder hele dagen lang. Den udviklede en tyndtarm, der ikke var særlig lang eller særlig effektiv. Foderet indeholdt ikke store mængder korn eller olie, og det er netop de fodermidler, der nedbrydes og optages i tyndtarmen. Endelig udviklede den en stor blindtarm og en stor tyktarm, der tilsammen kunne fungere som et kæmpe gæringskammer, hvor millioner af bakterier og andre mikroorganismer sørgede for nedbrydningen af de plantedele, som hesten ikke selv kunne fordøje. 

Grovfoderet bliver ikke tillagt nok betydning
Livet på stepperne var dog ikke nær så fysisk krævende som livet for en moderne ridehest. Den oprindelige hest kunne sagtens hente energi nok fra græs og urter. De krav, der stilles til en moderne ridehest, betyder, at vi må supplere med andet og mere energiholdigt foder. Korn, kornprodukter og olie er derfor blevet en nødvendig del af foderplanen for mange heste.

Grovfoderet bliver sjældent tillagt den store betydning i det samlede regnskab, selvom det reelt bør udgøre mere end halvdelen af foderplanen. 
Heste har jo det helt specielle gæringskammer i stortarmen og kan hente energi, proteiner, mineraler og vitaminer fra grovfoderet. Godt hø eller en god wrap kan nemt forsyne en udvokset hest i let arbejde med størstedelen af de kalorier og de proteiner, den har brug for. 

For få mikroorganismer i stortarmen
Hvis hesten har for få mikroorganismer i sin stortarm bliver fordøjeligheden automatisk lavere. Hvis hesten får meget stivelse (energien fra korn, som havre og byg) bliver indholdet i stortarmen surt. Syren bevirker at mange mikroorganismer dør.
Hvis det daglige foder består af store mængder korn, påvirkes stortarmen hver eneste gang af syre. Et enkelt måltid er ikke nok til, at hesten bliver syg, men hyppig gentagelse resulterer i en svag og ustabil bakteriepopulation. Det medfører dårlig udnyttelse af fiberholdigt foder og disponerer hesten for sygdomme som diarré, kolik og forfangenhed. 
Fordøjeligheden afhænger også af den tid, foderet opholder sig i "gæringskammeret". Jo længere tid mikroorganismerne har til sin rådighed, jo bedre udnyttelse er der af foderet. Hvis hesten fodres med store mængder korn, medfører det en hurtigere tømning af stortarmen og derved en dårligere udnyttelse af foderet - også grovfoderet.

Fibre forebygger sygdomme
Hesten henter både energi og næringsstoffer fra det fiberholdige grovfoder. Det er derfor oplagt at bruge græs, hø, wrap eller lucerne i foderplanen. Men kunne man ikke lige så godt bruge korn? Nej, for det handler ikke bare om at dække hestens kaloriebehov. Det handler om, at hestens fordøjelsessystem er udviklet til at fordøje plantefibre. Hvis hestens behov for grovfoder ikke bliver opfyldt, kan der opstå en række psykiske og fysiske lidelser. 

Nysgerrig? Find oktober-nummeret af magasinet Ridehesten fra 2009 frem, her kan du læse en masse om grovfoderets betydning for hesten i et stort tema om vinterfodring.