Hvad må du på opvarmningsbanen?

06-05-2014 13:34

Der er ofte mange vågne øjne på rytterne på opvarmningsbanen, der holder øje med teknikker, holdning, hjælpemidler mv., og nu har tyskerne set nærmere på, hvad der er tilladt

Copyright Ridehesten.com

Hestens holdning er et omdiskuteret emne i disse år. Og dermed er opvarmningsbanen også blevet et fokuspunkt for offentligheden. Aggressiv ridning og heste der bliver presset og stressede på opvarmningen bliver naturligvis betragtet med kritiske øjne at tilskuere, ryttere, trænere og af medierne.

Men hvad er tilladt og hvad er ikke på opvarmningsbanen? Det har tyskerne, med vanlig tysk grundighed set nærmere på.

I dressurprogrammet koster det dyre point, såfremt hesten ikke går konstant til biddet med en lukket, skummende mund. Arbejder hesten ikke stabilt på biddet, går det også ud over gangarternes udtryk og korrektheden i de udførte øvelser. Derfor er der et naturligt fokus på hestens holdning, eftergivenhed og accept af biddet i opvarmningen.

I Tyskland har man nedsat et ekspertråd bestående af dyrlæger, trænere, ryttere, dommere og andre fagpersoner, som har haft til opgave at udarbejde en vejledning til ryttere og trænere samt de teknisk delegerede, der er til stede på opvarmningsbanen.

Det har resulteret i et kriteriekatalog, der ikke alene er til officialbrug, men også til ryttere, trænere og offentligheden. Dertil har det tyske rideforbund produceret en ti minutters undervisningsfilm, som supplement til teorien.

Magasinet Ridehestens majnummer ser nærmere på kriterierne og brugen af opvarmningsbanen.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens majnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner