Undersøgelser har vist, at gjorden rent faktisk ofte begrænser brystkassens bevægelsesfrihed, men dog ikke så meget, at hestens iltoptagelsesevne påvirkes i negativ retning. Gennem tiden er der blevet udviklet mange forskellige typer af gjorde der tjener forskellige formål, ligesom man har anvendt gjorde af forskellige materialer, og udviklet forskellige typer af hjælpegjorde, når én gjord ikke var nok til at holde sadlen på plads.

Udover at holde sadlen på plads bør gjorden fordele trykket jævnt på hestens brystkasse. Er gjorden smal eller har den en smal forstærkningsstrimmel på midten, så samles trykket på et lille område, hvilket kan være ubehageligt for hesten. Ét aspekt er trykfordelingen, et andet er gjordens eftergivenhed. Har gjorden en vis eftergivenhed kan det være med til at gøre oplevelsen mere behagelig for hesten, om end der også kan argumenteres for, at gjorde med fx elastik eller anden form for eftergivenhed ligger et mere konstant tryk omkring hesten, da de ikke giver efter, når hesten fx tømmer luft ud af lungerne.
Placeringen af gjorden er også af betydning for hestens komfort. De første ti ribben hæfter på brystbenet, hvilket giver styrke i forhold til presset fra gjorden. Placeres gjorden derimod for langt tilbage ved de sidste otte ribben, som ikke hæfter på brystbenet, så risikerer man trykninger af disse, hvis gjorden spændes hårdt. Sidst men ikke mindst er gjordens udformning af betydning.  Er gjorden fx anatomisk udformet med ekstra plads ved albuerne, så gør den ekstra plads det mere behageligt for hesten at udnytte sin fulde bevægelsesfrihed, når forbenet strækkes bagud.

Læs meget mere om gjorde, og få inspiration til din næste gjord i juni-udgaven af magasinet Ridehesten fra 2013