Hvad er reglerne for ophavsret ved fotografier?

22-03-2016 14:10

Er det lovligt at bruge fotografier, som man vil, hvis man fx finder dem på nettet? Hvad er de juridiske konsekvenser for at bruge fotografierne samt overtræde reglerne?

Copyright Ridehesten.com

Med de digitale tider vi har herhjemme i dag, er det meget ofte sådan, at billeder bliver delt via sociale medier og hjemmesider, men selvom det er et billede af dig selv har du faktisk ikke juridisk beføjelse til at måtte bruge billedet. Et hvilket som helst fotografisk billede er nemlig beskyttet af ophavsretsloven. Retsstillingen er, at du ikke bare må anvende andre personers fotografier uden tilladelse, også selvom du selv skulle være med på billedet. Det betyder, at man som minimum skal have tilladelse eller have betalt for billedet, før end man har ret til selv at bruge det.

Beskyttelse af foto

Man skal desuden være opmærksom på at fotografier er beskyttet af den såkaldte 70-års regel. Det betyder at fotografier og billeder er beskyttet af ophavsloven i 70 år efter ophavsmandens død eller 50 år fra udgangen af det, år billedet blev taget. Efter de 70 år kan man frit vælge at bruge billedet. I de fleste tilfælde er det sådan at ophavsmanden og fotografen er den samme, hvis ikke det er tilfældet, skal man indhente en tilladelse fra begge parter.

Konsekvenser

Der er ret store konsekvenser ved at bruge andres fotografier uden den nødvendige tilladelse. Det kan udløse bøder på flere tusinde kroner, som kan blive ret så bekosteligt, da der er flere forskellige omkostninger og bøder involveret i denne overtrædelse.

Fotografier man selv har taget

Hvis man selv har været i gang med at fotografere, skal man være opmærksom på, at der kan opstå juridiske problemer i forhold til ens fotografi, hvis det bl.a. portrætterer andre personer uden deres pågældende samtykke. Har man fotograferet andre personer på ikke frit tilgængelige steder, kan det medføre en bøde eller fængsel i op til 6 måneder.

I det kommende nummer af Ridehesten kan du læse meget mere om reglerne for ophavsret i forhold til fotografier i en stor artikel fra Advodan-advokaterne om emnet. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner