Hurtige vindere torsdag

22-05-2015 14:26

Weekendens landsstævne med Baltic Cup hos Capacity Showjumping Center startede allerede torsdag eftermiddag med nogle særdeles hurtige ekvipager – dagens vindere var alle gennem omspringningen i tider under 27 sekunder

Copyright Ridehesten.com
Benedikte Rie Truelsen på Qunnie - her ved DM 2014.

Torsdag bød på fire klasser – to junior-klasser og to klasser for U25.

Dagens og stævnets første vinder blev Mia Hovgaard Jessen på Rihanna, der var fejlfri i omspringningen i tiden 23,81 sek. og dermed vandt CSIJ Small Tour (120 cm).

Nanna Dahlmann-Christensen på Santana D. snuppede sejren i torsdagens anden klasse, U25 Small Tour 120 cm, efter en fejlfri omspringning i tiden 26,75 sek.

I juniorernes kvalifikation til Grand Prix, CSIJ Big Tour 130 cm, sprang Benedikte Rie Truelsen på Qunnie sig til sejr med nul fejl i omspringningen i tiden 26,58 sek.

Dagens sidste vinder blev Rikke Louise Kjær Knudsen på Destiny's Child, som vandt U25 Big Tour 130 cm med fire fejl i omspringningen i tiden 26,52 sek.

Stævnet er også i fuld gang i dag og fortsætter hele weekenden. Har man ikke mulighed for at følge begivenhederne på nærmeste hold i Fredensborg, så kan man se med hjemmefra via live streaming HER.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner