Hjernerystelse - øget risiko for demens og Parkinsons sygdom

18-08-2020 17:46

Britt Carlsen

Hjernerystelse er i en canadisk undersøgelse knyttet til en øget risiko for efterfølgende hyperaktivitetsforstyrrelse, demens og Parkinsons sygdom samt humør- og angstlidelser især blandt kvinder

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Hjernerystelse er en almindelig skade, som bl.a. kan opstå når man udøver sport. Rugby, cykling og ridning bliver regelmæssigt identificeret i forskning og undersøgelser som værende blandt aktiviteterne med høj risiko.
Hjernerystelse forstyrrer det autonome nervesystem, såvel som blodstrømmen til og omkring hjernen. De ramte kommer sig normalt inden for en uge efter skade, men der kan være langsigtede konsekvenser.
Tidligere forskning har impliceret hjernerystelse i udviklingen af forskellige neurologiske og psykologiske lidelser. Men mange af disse undersøgelser har været afhængige af selvrapporterede medicinske data.
I et forsøg på at komme omkring disse problemer hentede forskere på University of Manitoba medicinske sundhedsdata for provinsen Manitoba, Canada, fra 1990/91 til 2014/15.

Hjernerystelse  forbundet med en 72% øget risiko for at udvikle demens 
De ønskede at se, om dem, der var blevet registreret med en hjernerystelse, senere blev diagnosticeret med ADHD, humør- og angstlidelser, demens eller Parkinsons sygdom end dem, der ikke havde haft hjernerystelse.
I løbet af studieperioden blev 47.483 mennesker (28.021 mænd med en gennemsnitsalder på 25 og 19.462 kvinder med en gennemsnitlig alder på 21) diagnosticeret med hjernerystelse.
Hver af dem blev sammenlignet med op til tre andre mennesker, der matchede for alder, køn og geografisk område, som ikke havde haft en hjernerystelse (81.871 mænd og 57.159 kvinder).
Det viste sig, at dem, som havde haft en hjernerystelse, hyppigere blev diagnosticeret med forskellige neurologiske eller psykologiske lidelser sammenlignet med de ikke-hjernerystede personer, rapporterede undersøgelsesteamet i tidsskriftet Family Medicine and Community Health.


Efter at have taget hensyn til potentielt indflydelsesrige faktorer, herunder indkomst, uddannelse og andre sammenhængende sundhedsmæssige forhold, var ADHD 39% mere sandsynligt hos dem, der havde haft hjernerystelse.
Tilsvarende var humør- og angstlidelser 72% mere sandsynlige, især blandt kvinder, der var 28% mere sandsynlige end mænd for senere at blive hyperaktive og 7% mere tilbøjelige til at blive deprimerede / ængstelige efter en hjernerystelse.
Hjernerystelse var også forbundet med en 72% øget risiko for at udvikle demens og en 57% øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom.

Dette er en observationsundersøgelse, og kan som sådan ikke påvise årsag. Andre begrænsende faktorer inkluderer fraværet af data om tidligere medicinsk historie og det faktum, at kun mennesker i en provins i Canada blev undersøgt, siger forskerne. Men ”hjernerystelser er en potentielt svækkende skade, og har vist en konstant stigning i forekomsten i de senere år - nemlig hos unge", påpeger forskerne.

Se studiet HER

Kilde: horsetalk

I magasinet Ridehestens augustnummer har vi bragt en artikel om hjernerystelse.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen