Thomas Bach Jensen
Afdøde Maas Johannes Hell var kendt som hesteekspert af en særlig kaliber og med et særligt blik for at opdage nyt hingstepotentiale. Således var det Hell, der opdagede fuldblodshingsten Lauries Crusador xx i England, og flere andre kendte fuldbloshingste som b.a. Mytens xx og Exorbitant xx. Hell har også haft tophingste som Cantus, Acord II, Lux og Landadel på sin hingstestation i Klein Offenseth. Efter han tog sit eget liv for flere år tilbage, har hans enke forsøgt at køre hingstestationen videre, men det har været vanskeligt at holde det tidligere meget høje niveau. Da enken er barnløs, skriver St. Georg, har hun besluttet, at afhænde alle 50 heste. Paul Schockemöhle skulle være den nye ejer af Calido.