Hesten bidrager positivt til samfundet

23-05-2009 09:37
Som ventet bidrager hesteektoren med mange penge og arbejdspladser til samfundet, men hvor meget det egentlig udgør er p.t. ved at bliver undersøgt. Allerede nu er der kommet få, men overraksende tal frem.

Selv om traktoren for længst har udkonkurreret arbejdshesten, overrasker økonomien i hestesektoren med sin størrelse. For eksempel omsætter turistbranchen med rideferier og udlejning af heste for over 100 millioner om året i Danmark. Også forsikringsbranchen nyder godt af hestene. Livs- og skadesforsikringer på heste løber op i 230 millioner kroner om året. Tallene er blot nogle af de resultater, som den første analyse af hestesektorens økonomiske bidrag til samfundet er kommet frem til. Analysen bliver udført af økonomer fra Aarhus Universitet på foranledning af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, og forventes færdig i løbet af maj måned. Kilde. Dansk Varmblod.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner