Forskellige flokke

I naturen, hvor heste selv kan få lov til at vælge, går der som regel omkring 12 heste i hver hoppe-flok. I flokken er der en tydelig rangorden eller hierarki, hvor de ældste og stærkeste dyr står øverst og bestemmer mest. Det er førerhingsten, der styrer og holder sammen på flokken, og ingen sætter sig op mod ham. Han beskytter også gruppen mod farer. Derefter kommer førerhoppen, som også får lov til at bestemme en del. Hun afgør tit, hvornår og hvorhen flokken nu skal gå. Derudover er der andre hopper med føl og lidt ældre søskende i flokken.

Der findes også ungkarle-flokke for de lidt ældre hingste og hingsteplage uden hopper. Denne gruppe har ligeledes en førerhingst, som bestemmer helt over flokken.

Venskab

Mange tamme hingste ender som vallakker, hvoraf nogle af dem bliver føreren af en flok. En del vil stadig opføre sig som hingste og have den samme trang til at beskytte flokken osv. Derfor er det vigtigt, at du ikke kommer i klemme mellem en førerhest og en længere nede i rangordenen, eller andre heste der “diskuterer”, når du skal ud på folden efter din hest.

I naturen kan udstødte heste finde en anden gruppe at slå sig sammen med. Men på en fold kan de ikke selv vælge, så sørg for, at din hest går sammen med andre heste, som den kan godt sammen med. Det dur ikke, hvis den altid skal flygte fra bid og spark. En kuet hest kan ikke bare blive halt men også blive nervøs, usikker eller aggressiv eller en blanding af disse ting.

Godt med plads

Heste kan bedst lide at gå i flokke, så der altid er nogen til at holde øje med farer, når de selv sover eller græsser. Blandt hestene i flokken finder de deres nære venner, så de er en større eller mindre gruppe heste, som går helt tæt sammen.

Resten af flokken vil de gerne have en afstand på flere meter til, så de har plads til at flygte, hvis de bliver bange. Derfor jager den lille gruppe enten de andre heste væk, hvis de kommer for tæt på uden at have fået lov, eller også går hestene et stykke væk fra de andre.

Hilsener

Når to fremmede heste møder hinanden, gør de det meget forsigtigt. De aflæser den andens kropssprog. Er den venligt stemt (ørerne fremme, smasker), eller er den aggressiv (ørerne tilbage, tænderne blottet)? Hvis den ene ikke inviterer den anden hest tættere på, så trækker den sig tilbage. Men hvis den gerne vil hilse på den anden hest, så begynder de begge at gå lidt tættere på hinanden.

De ender med at stå lidt skråt overfor hinanden, så de ikke kan blive ramt af hinandens forben. Hestenes ører flakker tit frem og tilbage alt efter, om de er trygge ved, at den anden kommer tættere på eller ej. De kan også udstøde enten indbydende, brummende vrinsk eller advarende hvin. Når de er kommet helt tæt på hinanden, snuser de til hinanden – først mule mod mule og efterhånden over hele kroppen.

I en flok er heste tit mere modige, så når der kommer en ny hest til, skal de med det samme hen for at se den an. Det kan godt gøre den nye hest usikker, så det er vigtigt, at folden er stor nok til, at den kan flygte fra de andre i flokken uden at komme til skade.

Dejligt at blive gnubbet

Heste elsker at stå og gnubbe hinanden og selv blive gnubbet. På den måde hjælper de hinanden med at blive kløet på de steder, hvor de ikke selv kan nå. Det gør dem ikke bare rigtig godt tilpas, de hygger sig også i hinandens selskab.

De udvælger nøje deres få gnubbe-venner, som er venner og/eller familie. Hesten inviterer den anden hest hen til sig ved at stå med let åben mund og vrikke lidt med mulen. Hvis den anden hest også trænger til en gnubbetur, stiller de sig skulder ved skulder og går i gang med at gnubbe hinanden. Efter et stykke tid bytter de side, så begge sider får en omgang. Det kan tage op til omkring 10 min.

Kan ikke undvære andre heste

Som du har kunnet læse her, bruger hestene hinanden til mange forskellige ting. De kan faktisk slet ikke undvære hinanden. De både hygger sig sammen og beskytter hinanden mod farer. Selvom der ikke findes nogen farer for heste i fangenskab i Danmark i hvert fald, så har også tamme heste et flugtinstinkt, der får dem til at flygte fra f.eks. andre dyr, hvis de virker farlige, i stedet for at undersøge dem nærmere. Derfor vil de helst altid være i nærheden af nogle andre heste, som kan være med til at holde vagt.