Hest kollapsede og døde på opvarmning

05-11-2016 07:55

Kristine Ulsø Olsen og Maria L. Mortensen

Den 13 årige hingst Diamond Star redet af Anabel Balkenhol kollapsede og døde på opvarmningen ved et stævne i Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Anabel Balkenhol
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved et stævne i Ankum, Tyskland kollapsede og døde den 13-årige hingst Diamond Star e. Diamond Hit/Feiner Stern pludseligt, skriver St. Georg. Hingsten og Anabel Balkenhol var i gang på opvarminingen mens de gjorde klar til start i Prix St George, da rytteren pludselig kunne mærke at hesten ikke var normal.
– Jeg mærkede straks at der var noget galt og sprang derfor af, fortæller Anabel. Kort tid efter kollapsede hesten og døde, hvilket blev bekræftet af en dyrlæge på stævnepladsen. Derefter blev hesten obduceret på et dyrehospital, hvor en sprængt aorta blev fastslået som hestens dødsårsag.

- Dette er langt det værste der kan ske for en rytter fortæller Anabel Balkenhol og forklarer at hesten var fit og glad både ved håndtering, i boksen og under træning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anabel Balkenhol startede med at danne par med hingsten siden efteråret 2011 og har i tiden med hesten nået at starte tre internationale stævner. Derudover deltog Anna Balkenhol ved OL i London i 2012 hvor hun individuelt sluttede som nr. 19 med hesten Dablino FRH.  

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner