Hesten og ponyen stod opstaldet på Digelsgården. Da det er et område med mange rideskoler og private ridecentre, opfordres alle i området nu vil at passe godt på og gøre deres for at forhindre at flere heste smittes.
Sådan beskytter du din hest
- Lad være med at røre andre heste end din egen. Del heller ikke udstyr med andre.
- Lad ikke din hest snuse til andre heste.
- Vask hænder ofte og skift tøj hvis du skal besøge andre stalde. Husk også at desinficere dine sko og støvler.
- Lad eventuelt din hest vaccinere mod herpesvirus.
Hvis du får herpesvirus i stalden
- Ved mistanke om herpes (eller anden smitsom sygdom, såsom kværke) så luk stalden ned. Tilkald dyrlægen og få taget prøve af de heste, du mistænker er blevet syge. Påbegynd isolering.
- Opdel så vidt muligt besætningen i en stald for de syge og en med de raske.
- Etabler karantæne og meld ud at der er syge heste i stalden. Det er ingen skam at have syge heste, navnligt ikke når det straks håndteres korrekt. Ved straks at informere kan andre stalde i området straks tage deres forholdsregler og netop dette kan være med til at forhindre et større udbrud.
- Skaf seler til heste på forhånd eller forhør dig om hvor du kan få fat i dem på forhånd så du har dem inden en eller flere heste eventuelt får neurologiske problemer.
- Overhold karantænen.
- Efter endt sygdomsforløb bør hele stalden vaskes ned.
Om herpes-virus
- EHV-1 kan forårsage neurologisk sygdom, såsom slingerhed og lammelse. Den kan også give respiratorisk sygdom, såsom feber snot og hoste og abort hos drægtige hopper.
- EHV-3 giver læsioner på de ydre kønsorganer.
- EHV-4 giver som regel respiratorisk sygdom. Denne sygdom ses ofte hos yngre dyr. Den kan give neurologisk sygdom og abort, dette ses dog sjældent.
- Herpesvirus er meget smitsomt og kan smitte gennem foderspande, direkte kontakt mellem heste etc.
- Der findes ingen medicin, hvilket vil sige at behandlingen består af såkaldt støtteterapi såsom smertestillende og feberdæmpende medicin for at hjælpe de ramte heste igennem sygdomsforløbet.
- Efter hestens feber er faldet, kan den udskille virus i op til to uger efter. Derfor skal hestene holdes i to ugers isolation efter sidste hest er meldt rask.