Thilde Alsing
Der er uomtvisteligt tale om en af de største sportslige begivenheder, når atleter fra alle verdenshjørner mødes til de olympiske lege i Paris om ganske få dage. I ridesporten alene er der repræsenteret hele 49 forskellige nationer, 200 ekvipager og 51 reserver.
Danmark har både ryttere med i military-, spring- og dressurkonkurrencen, dog er dressuren den eneste disciplin, hvor Danmark stiller med et hold. I alle tre discipliner stiller Danmark med særdeles rutinerede ryttere.
I militarykonkurrencen bliver det Peter T. Flarup, der skal repræsentere Danmark, mens Andreas Schou er blevet udpeget til den individuelle plads i springning.
Dressurholdet består ligeledes af nogle særdeles garvede atleter, nemlig tre ryttere fra det guldvindende VM-hold: Daniel Bachmann Andersen, Cathrine Laudrup-Dufour og Nanna Skodborg Merrald.
Medaljedrømme for dressurholdet
Dansk Ride Forbund lagde tidligere på året ikke skjul på, at der var høje forhåbninger til dressurholdet, selvom de danske dressurryttere endnu ikke var udtaget. Ifølge den "Masterplan", som DRF har udviklet i samarbejde med Team Danmark, er resultatmålet en medalje for holdet, mens et acceptabelt mål er en placering i top 6.
Derudover blev der opsat tilsvarende resultater og acceptable mål ift. den individuelle konkurrence. Her er resultatmålene en rytter i top 3, en i top 8 samt en i top 12, mens det tilsvarende acceptable mål er en rytter i top 5 og en i top 15.
Der er dog lagt op til en særdeles spændende dressurkonkurrence med højt niveau, når verdens bedste ryttere mødes i den olympiske arena i Versailles. Her stiller både England, Tyskland, USA, Sverige og Holland med særdeles stærke hold, hvoraf flere af atleterne også har olympisk erfaring.
Se hele listen over OL-dressurrytterne her:
Hold:
Australien:
Østrig:
Belgien:
Canada:
Danmark:
Finland:
Frankrig:
Storbritannien:
Tyskland:
Holland:
Polen:
Portugal:
Spanien:
Sverige:
USA:
Individuelt:
Brasilien:
Den Dominikanske Republik:
Ecuador:
Indien:
Irland:
Korea:
Litauen:
Luxembourg:
Marokko:
Norge:
New Zealand:
Singapore:
Schweiz:
Venezuela:
Kilde: FEI