Har glædet sig siden Hingstekåringen 2014

06-02-2015 13:42

Stine Marie Dichmann Bang er selv springrytter og under Dansk Varmblods Hingstekåring arbejder hun standen for DV’s Netshop ved Hest & Rytter-messen, som sælger DV-merchandise i form af underlag, dækkener, tekstiler osv. med krone-bølge-logo

Copyright Ridehesten.com
Stine Marie Dichmann Bang.

Hvad glæder du dig mest til ved Hingstekåringen?
- Jeg glæder mig altid rigtig meget til at opleve stemningen og atmosfæren i Herning samt det sammenhold, man har med andre udstillere, kollegaer og de altid glade kunder. Ydermere synes jeg, det er fantastisk at få lov at se på skønne heste, og jeg nyder specielt at se springklasser, da jeg selv er springrytter. At være til hingstekåring er en helt speciel oplevelse, som er svær at sætte ord på, fortæller Stine, der også plejer at se gallashowet og få shoppet lidt på Hest & Rytter-messen.

Hvilke forberedelser har du inden Hingstekåringen?
- Jeg personligt har ikke så mange, jeg skal bare møde op med en pakket rejsetaske - men ejerne af standen har en masse forberedelser som brodering, klargøring af maskiner, transport af alle varerne og optælling.

Hvad er dine største udfordringer i Herning?
- Udfordringer – den var svær. Jeg tror mit største problem i Herning er at aftale, hvem der spiser frokost hvornår. Ellers er der ikke rigtig nogle udfordringer ved arrangementet for mig.

Hvordan er dine forventninger til oplevelsen?
- De er høje - jeg har glædet mig til hingstekåring ’15 siden vi kørte hjem sidste år. Sådan er det altid – det er en oplevelse, som ikke kan beskrives, og jeg elsker at være en fast del af det, slutter Stine.

Du kan møde Stine på standen DV’s Netshop på Hest & Rytter-messen ved Dansk Varmblods Hingstekåring fra den 5. til 8. marts.

Hest & Rytter

Dansk Varmblod

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner