Charlotte Linder
150 personer med interesse for hannoveraneravl var samlet i Vejle. Der var besøg af Dr. Christmann, Dr. Rump, Hr. Holste og Maren Schlender fra det tyske Hannoveranerforbund og foreningen "Hannoveraner Avlsforeningen i Danmark"blev stiftet. Det tyske Hannoveraner Verband er særdeles velkendt for avl af særdeles velgående heste, der ofte ligger i top i enten dressur, spring, military eller andre hestesportsdiscipliner. Følgende ryttere ligger i top med deres hannoveranere: Isabell Werth på Hannes, Anky van Grunsveen på Salinero og Meredith Michæls Beerbaum på Shutterfly. Foreningen skal drives efter den tyske model og der er valgt en bestyrelse på 7 personer: Formand Lorenz Linnet, Næstformand Jens Berthelsen, Anne Kollberg, Anja Nygård, Heidi K. Jensen, Jens Daigård, Inge Fredborg . Det er planen at der skal afholdes følskue med auktionsudtagelse, hoppekåring og hoppeskuer, 1-dagsaprøvninger, auktionsudtagelse af hopper samt rideheste. Der vil også blive arrangeret avler-aftener med foredrag, tema-aftener, ture til Tyskland og initiativer, der kan dække hele heste-sporten fra dressur, spring, military, kørsel, såvel som fritidsrytteren. Derudover vil bestyrelsen stå til rådighed for spørgsmål og anden assistance fra de kommende danske medlemmer.