Guldmedalje til Helgstrand

09-02-2010 11:42

Britt Carlsen

I weekenden modtog Andreas Helgstrand en fortjenstmedalje i guld fra det tyske Oldenburg forbund

Det tyske avlsforbund Oldenburg Verband tildelte i weekenden en fortjenstmedalje i guld til Andreas Helgstrand for sine imponerende resultater i sport bl.a. OL-bronzemedaljen med avlshingsten Blue Hors Don Schufro, der er kåret i Oldenburgforbundet. Men også Andreas imponerede resultat ved VM for ungheste i sommer, hvor han vandt både guld og sølv i 5-års finalen, var inkluderet i begrundelsen. Andreas Helgstrand var både rørt og taknemmelig for den flotte gestus fra forbundets side. Overrækkelsen skete i forbindelse med Paul Schockemöhles hingstefremvisning i Vechta. Andreas var blevet inviteret til at bringe sine to talentfulde hopper: Uno Donna Unik e. Don Schufro og Polka Hit Nexen e. Sandro Hit med til fremvisningen. De to sølvmedaljetagere ved VM for ungheste imponerede publikum i Vechta, og da Polka Hit gav tilskuerene en forsmag på, hvad de kan vente af hende, når hun bliver Grand Prix klar, ja så lettede de af stolene i begejstring over den ekstremt velgående, danske hoppe.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner