Guld til Mette Meyer Jensen

29-06-2014 13:14

Søndag formiddag skulle seks danske kat. II-ekvipager springe for de individuelle medaljer ved deres uofficielle nordiske mesterskab i Drammen i Norge

Copyright Ridehesten.com
Mette Meyer Jensen på Steendieks Darco.

Det gjorde de unge særdeles godt, og Mette Meyer kunne efterfølgende modtage guldet, mens Maria Barnewitz Schou fik bronze.Guld til Mette og Steendieks Darco. Det uofficielle individuelle nordiske mesterskab for kat. II blev afgjort ved sammenlægning af resultaterne fra 1. og 2. afdeling, hvor 2. afdeling blev sprunget på en 1,15 m høj bane søndag formiddag.

Her var Mette Meyer Jensen og Steendieks Darco absolut suveræne, og som eneste sammenlagt fejlfrie ekvipage var det nordiske guld i hus. To svenske ekvipager og Maria Barnewitz Schou på Flying Ronaldo havde alle sammenlagt 4 fejl og måtte derfor ud i omspringning om sølv, bronze og 4. pladsen. Her gik sølvet til svenske Tom Svitzer på Snow Flake med en fejlfri runde, mens Maria og Flying Ronaldo fik bronze efter et enkelt nedslag.

Heidi Sørensen på Lundehøjgaards Quiet Step blev nr. 5, Celeste Christina Arndal på Fredbos Mesterix nr. 6, Laura Baaring Kjærgaard på Afelio Van De Kerkenbuick nr. 7, og Theodor Linde på Tulleneaskey Fear Ideas blev nr. 8.

NM CSIO-U25YJPCh 2014

Kilde: DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner