Nina Marie Villadsen
Foderanalysen er således klart det bedste hjælpemiddel til at tydeliggøre, hvad hestens grovfoder skal suppleres med. Derfor bør man altid efterspørge en analyse på det hø eller wrap, som indkøbes fra landmanden eller foderleverandøren. Alle leverandører af større partier af grovfoder bør få udtaget en grovfoderanalyse af de forskellige partier, for at kunne fortælle kunden om foderets næringsindhold og brug.
For at være sikker på, at det foder man sender til analyse virkeligt repræsenterer det anvendte foder, skal den indsendte prøve være repræsentativ. Derfor bør følgende forhold være opfyldt:
1. Prøvetagningen skal være rigtigt udført
2. Prøven skal være håndteret korrekt
3. Laboratoriet som udfører analysen skal have de rigtige rutiner
4. Følgeseddel. Foderprøven skal følges af en følgeseddel, som er korrekt udfyldt, hvoraf det fremgår, hvilke analyser der skal udføres og hvortil svaret skal sendes.
Udtagning af prøven for analyse
Det er vigtigt at den udtagne foderprøve virkelig er repræsentativ. Tænk på, at en mark, hvor der f.eks. høstes 100 baller af 500 kg, ligger der 50.000 kg eller 50 tons foder, herfra skal der så udtages en prøve på ca. 500 gr, som skal være repræsentativ for hele marken. I praksis ser vi ofte, at afgrødens foderværdi vil varierer indenfor den samme mark f.eks. på grund af forskellig botanisk sammensætning, særligt en uens gødskning eller kløverdække kan også betyde meget for foderets proteinindhold, ligesom uens bonitetsforhold og uens solindstråling f. eks. fra marker der ligger op til skov kan påvirke foderværdien.
Når der er tale om hø eller wrap er den mest enkle metode, at man udtager prøven umiddelbart inden presningen af høet eller wrappen. Så kender man også næringsværdien inden man starter med udfordring af ballerne. Hvis man går en tur diagonalt over marken, tager man nogle prøver af skåret tilfældige steder, sådan at prøven bliver repræsentativ fra hele marken. Hvis græsset ligger i strenge, er det vigtigt at man får taget materielle fra hele skårdybden og ikke bare toppen af skåret, hvor græsmassen typisk er mere tør, men også fra midten af skåret og fra bunden, hvor der ofte er flere bladdele. Udtager man kun prøven fra toppen af skåret, hvor tørstofindholdet normalt er højest, får man en forkert værdi for partiet som helhed.
Har man ikke mulighed for at udtage prøven af skåret på marken, må man tage prøven senere fra de enkelte hø- eller wrapballer. Man kan også tage prøven når ensileringsprocessen er slut efter ca. 4 uger. Men det betyder, at der skal laves hul i en eller flere baller på et tidspunkt, hvor der normalt ikke er behov for at udfodre den. Her er den bedste metode at anvende et hø- eller ensilage bor ved prøveudtagningen. Er der tale om wrapballer skal borehullerne efterfølgende tapes ordentlig til med UV- bestandigt tape. Andre typer af tape skal ikke anvendes, da de har dårlig holdbarhed. Det er nødvendigt at blande prøver fra flere baller for at gøre prøven så repræsentativ som mulig.
Er der tale om små høballer åbner man 5-10 forskellige baller, afhængigt af partiets størrelse, og tager forsigtigt en prøve fra hver enkelt balle. For hø i storballer er det også lettest at anvende et høbor.
Blanding af prøverne
Uanset hvordan foderprøverne er udtaget samles de i en sæk eller papkasse. Er græsset ikke snittet, klippes det i mindre stykker med en saks, så det bliver lettere at blande. Derefter blandes alle prøverne i sækken godt og inden man udtager en mindre prøve på ca. 500 gram der fremsendes til analyse.
Hvis man vil afvente analyser fra senere slæt og indsende prøverne samlet til analyse, kommer man de udtagne foderprøver i fryseren indtil de skal indsendes.
Prøverne bør indsendes til dit foderlaboratorium i begyndelsen af ugen, sådan at de ikke kommer til at ligge i posten weekenden over.
For korn og forskellige typer af kraftfoder er det ikke så almindeligt at få udtaget foderanalyser, og normalt kan man med rimelig sikkerhed bruge tabelværdierne fra fodermiddeltabellen.
Hygiejnisk værdi
Hvis man allerede ved at se på grovfoderet, eller ved at lugte til det, kan vurdere, at foderet er af dårlig hygiejnisk kvalitet, det vil sige er kontamineret med bakterier eller mug, bør foderet ikke anvendes men kasseres.
Der hvor det særligt er berettiget at få taget analyser af den hygiejniske værdi er, hvor man kan fornemme at kvaliteten ikke er helt i top, men hvor man har svært ved at vurdere hvor dårlig kvaliteten er.
Er der tale om wrapballer bør man vente til ensileringsprocessen er forløbet færdigt, hvilket typisk tager 5-7 uger fra at græsset er indpakket i plastic, og for hø bør man minimum vente til 2 uger efter at høet er kommet i hus. Prøven, som skal analysere for hygiejnisk kvalitet, bør ikke kommes i fryseren, og man bør ved forsendelsen være opmærksom på at undgå, at prøven kommer til at ligge weekenden over på et postkontor, hvilket kan betyde store ændringer i den hygiejniske kvalitet således, at analyseresultatet ikke længere kan anvendes.
En konkret mistanke om et hygiejnisk problem ved foderet, kunne f.eks. være:
- Synlig svampetilvækst
- Afvigende lugt, udseende eller struktur.
I disse tilfælde skal prøveudtagningen naturligvis ske med udgangspunkt i de foderpartier hvor man har mistanke om problemer. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at de synlige tegn på at foderkvaliteten ikke er i orden, ofte kun er toppen af isbjerget, og foder uden disse synlige tegn kan sagtens være kontamineret med bakterier og eller have forhøjet kimtal.
Inden prøven indsendes til analyse bør man tage en snak med sit foderlaboratorium om hvilke analyser der er relevante, priser m.m.
Følgesedlen
Prøven mærkes med ejers navn, gårdnavn eller lignende og fremsendes sammen med en udfyldt følgeseddel. Hvor man angiver oplysninger om afgrøden, gødskning, vejrlig. m.m. Det er vigtigt, at følgesedlen udfyldes omhyggeligt med anførsel af hvilke analyser der skal udføres.
Kilde: SEGES – Landskonsulent Eric Clausen
