Vi kender alle det at åbne en balle wrap og den dufter dejligt, en lidt sød sur lugt, præcis som wrap skal lugte. Det ser lækkert grønt ud, hygiejnen må bestemt være i top, og det samme gælder næringsindholdet. Men kan vi se på grovfoderet, om det er af god hygiejnisk kvalitet og har det helt rigtige indhold, så vores heste får det, de har brug for? Mange har opfattelsen, at hvis det er grønt og ser lækkert ud, så må det også være god kvalitet og ikke være inficeret med skimmelsvampe. Desværre er det ikke muligt at garantere god hygiejne eller næringsindhold på baggrund af udseende eller lugt.

Skimmelsvampe
Mug og svampesporer er organismer, som lever af det organiske materiale, de lever på. De kan overleve i mange forskellige miljøer og kan vokse på græs både før og efter det er blevet slået. Generelt så jo hurtigere græsset tørrer efter slåning, jo mindre mug og svampesporer vil der også vokse derpå. Tilstedeværelsen af mug i høet indikerer fugt enten i tiden op til, eller mens det bliver ballet.

Det er bare enghø, så det feder ikke
Hvad er enggræs helt præcist, og hvorfor antages det ofte, at det er mindre nærings- og sukkerholdigt end professionelt produceret grovfoder?
I mange tilfælde er enggræs en brakmark eller måske et fredet område. Her er specifikke regler for, hvornår der må slås hø, da det også afhænger af, hvornår fugle er færdige med at yngle m.m. Dette har naturligvis betydning for næringsindholdet i høet, eftersom det er andre ydre faktorer, der bestemmer hvornår høet må slås. Men der er samtidig heller ikke altid kontrol med, hvad der så vokser og dermed heller ikke, hvad der kommer med i ballen. Derfor kan det risikeres, at der også kommer giftige planter med i grovfoderet. Næringsindholdet kan i enghø variere præcis lige så meget som i almindeligt hø og wrap, og der er ingen sikkerhed for, at sukkerindholdet er lavere i enghø. Dette er helt afhængigt af temperaturer, nedbør, jordbundsforhold og artsvarianten på marken.

Ukrudt og giftige planter
Der er mange forskellige måder, hvorpå ukrudt og andre planter kan skade hesten. Det kan både være plantens fysiske form og hårdhed, der kan skade hestens mund, svælg og mavesæk, men det kan også være giftstoffer (toksiner) i planten, som hesten ikke kan tåle. Der findes mange planter, som er giftige for heste. Nogle af dem er kun giftige, så længe de står på marken, men ikke når de høstes og tørres. Nogle er giftige ved berøring såvel som ved indtagelse.

Nysgerrig? Læs meget mere i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten