Grand Prix-placering til Søren Pedersen

04-10-2020 16:28

Britt Carlsen

I starten af august brækkede landsholdsrytter Søren Nørgaard Pedersen benet i et hændeligt uheld på opvarmningsbanen. Han er tilbage i sadlen og har i dag opnået en Grand Prix-placering i Spanien

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen er til start i Spanien, hvor han i dag fik en 6. plads i Grand Prix med Tailormade Contou. Foto: Ridehesten.com/Camilla T. Schrøder
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søren Nørgaard Pedersen, der driver en salgs- og konkurrencestald i Wildeshausen i Tyskland har været en del af det danske springlandshold gennem flere år. Han har rundet de 50 år i år, men er fortsat topmotiveret og gennem samarbejdet med Tailormade Horses og Paul Schockemöhle har han flere heste i sporten - og potentielle landsholdsemner til VM på hjemmebanen i Herning. 

I august måned, en god uge før DM hos Absolute Horses, kom han ud for et hændeligt uheld på opvarmningsbanen ved hans eget, velafviklede stævne. Det betød, at Søren måtte følge resten af stævnet på egen grund på krykker og med benet i gips. 

Heldigvis gik der ikke mange uger, førend Søren igen var i sadlen, og i disse dage er han og sønnen Nicolas til stævne i Spanien, Mediterranean Equestrian Tour, hvor han i dag kom ind på en 6. plads efter to fejlfrie runder i Grand Prix-klassen med Tailormade Contou e. Conthargos/Toulon. Vinder af klassen blev tyske Richard Voegel/Diego foran irske Darrah Kenny/Belo Horizonte og med hollandske Remco Been/Holland Vd Bisschop på tredjepladsen. Tina Lund kom også til start i klassen med Cayenne e. Cartoon/Sheyenne de Baugy, de fik 4 fejl i hovedspringningen, Nicolas Pedersen/Tailormade Chacco Coro fik 10 fejl i hovedspringningen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligere i dag blev både Søren Pedersen og Tina Lund placeret i en 140 cm klasse med hhv. Kan Fly e. Kannan og Caracho e. Cascadello.

Se start og resultater 

I magasinet Ridehestens septembernummer besøgte vi Søren Møller Pedersen og hans familie i Tyskland. Du kan tegne abonnement på magasinet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner